9 indretningsfejl, alle begår
Du har styr på farver og lækre møbler, men husker du at indtænke disse ting, som de fleste glemmer at tage højde for?
Af — 10. marts 2016Selvom du har styr på farver, møbler og lækkert design, kan du stadig komme til begå en af disse ni indretningsfejl.
Husker du eksempelvis at sørge for ordentligt lys, og vidste du, at den perfekte højde for billeder er cirka halvanden meter lavere, end hvad de fleste tror?
Bliv meget klogere på indretning med disse ni råd, som du finder ved at klikke igennem galleriet.
Psst ... Bor du meget få kvadratmeter, så lær, hvordan du bedst kan udnytte pladsen, her

1. Glem ikke ordentlig belysning
Selv de smukkeste rum kan blive skæmmet af dårlig belysning. Vil du gerne sørge for, at dit rum får en varm og vedkommende stemning så skal du have flere forskellige lyskilder.
Som eksempelvis på billedet her fra Athomeinlove.com, hvor man har en lampe i loftet og to langs væggen, i stedet for bare en skarp lampe.
Hvis rummet kun har meget lidt naturligt lys, kan du bruge spejle til at reflektere det sparsomme lys, som kommer ind i rummet.

2. Hæng ikke billederne i den forkerte højde
Du har endelig fundet det perfekte billede, men hvor skal det hænge? Den perfekte højde at hænge et billede i, er ved at sørge for, at billedets centrum er i øjenhøjde, hvilket faktisk er omkring halvanden meter lavere end de fleste regner med.
Vil du lave en hel billedevæg som på billede fra Insideout.com.au, skal du både være nøjagtig med højden, men også med billedernes placering i forhold til hinanden. Så husk at måle op, inden du går i gang med søm og hammer.

3. Undgå for mange puder
Man kan hurtigt lade sig rive med og have alt for mange puder, fordi der findes så mange flotte og billige varianter derude.
Derfor er en god huskeregel, at når du køber en ny pude, skal en af de gamle og slidte ud, så du kan få en lige så flot pudeindretning som på billedet her fra Theultralinx.com.

4. Prøv ikke at skubbe alle møbler op ad væggen
Selvom det kan virke pladsbesparende at have alle møbler skubbet helt op ad rummets fire vægge, kan det skabe et lidt akavet tomt rum i midten af stuen, og give en meget formel stemning.
Prøv derfor at bryde det tomme rum ved at lade nogle få møbler, stå mere frit i rummet som det ses på billedet fra Creatorsofdesire.com.

5. Hold igen med kreativ vægmalling og wallstickers
En enkelt væg som er dekoreret med maling eller wallstickers kan give rummet lidt ekstra personlighed, men det må aldrig blive altdominerende.
Så husk at holde dine kunstneriske udfoldelser på et niveau, hvor de fremhæver rummet, men ikke overtager det, som det lidt gør på dette billede fra Decoholic.org.

6. Undgå for meget nips
Det kan være hyggeligt at have personlige nipsting stående, men er hjemmet pludseligt fuldt af nips, er det nok på tide at lade nogle af dem lade livet.
Gå derfor dine sager igennem, og giv slip på dem, som ikke længere har så stor betydning for dig. Det vil give mere plads og ro i boligen.

7. Hav en realistisk indretning
Selvom du savler over det ene dyre møbel efter det andet, vil det ikke gøre noget godt for dit hjem, hvis det ikke dækker dine praktiske behov eller gør, at du ikke har råd til andre pæne ting i hjemmet.
Investér istedet i flere gode og brugbare items, som vil skabe en bedre balance i hjemmet.

8. Hav en plan
Inden du forvilder dig ind i Ikea eller andre boligforretninger, så sørg for at have en plan om, hvordan de forskellige rum skal se ud, og hvordan den overordnede stil for hjemmet skal være.
Har du ikke en plan, kan din indretning hurtigt stikke i hver sin retning og efterlade en lidt kaotisk stemning i dit hjem.
Du behøver selvfølgelig ikke at vide præcis, hvor alting skal stå, men du skal helst have gjort dig nogle overordnede tanker om design og stil, som det ses på billedet fra Simply--aestetic.tumblr.com, hvor flere af rummets detaljer er holdt i de samme blå toner.

9. Følg ikke alle trends
Er du typen, som følger med i alle boligmagasinerne, så ved du, at der findes mange pæne trends, men det betyder ikke, at du nødvendigvis behøver at inkorporere dem alle i dit hjem.
Sørg for at udvælge nøje, hvilke tendenser, der skal finde plads i dit hjem og hvilke, som ikke passer til netop din bolig, så du undgår et miks af leopardmønster og persiske tæpper som på billedet fra Themakerista.com.
