
9 steder i Danmark, der giver dig franske fornemmelser
Hvis du længes efter at slentre i de franske gader og spise croissanter på en fortorvscafé i byernes by, bør du i den grad læse med her
AfStår der (desværre) ikke en tur til Paris i din kalender, hvor du skal slentre i skyggen til musikken og spise croissanter, som er bagt på den helt rigtige måde, så fortvivl ikke! For heldigvis fremkalder mange steder herhjemme en følelse af byernes by.
Vi har samlet hele 9 gode bud på, hvor du kan få franske fornemmelser i Danmark.
1. Værnedamsvej
Vidste man ikke bedre, kunne man i et kort øjeblik tro, at lillebitte Værnedamsvej mellem Gl. Kongevej og Frederiksberg Allé og Vesterbrogade i København lå midt i Paris. Den livlige gade er spækket med restauranter, delikatesseforretninger og blomsterbutikker, så både øjne og smagsløg føler sig hensat til Paris.
De lokale hilser hjerteligt på naboerne og butiksindehaverne, og hos den knap 20-årige københavnerklassiker Café Viggo med rødternede duge serveres der mad fra det franske landkøkken, kølige Kronenbourg-øl og fransk vin. Vil du selv kokkerere, så besøg Le Gourmand, luksuskøbmanden, der sælger franske specialiteter som Label Rouge-skinke, tørrede pølser og foie gras.
3. Democratic Coffee
Noget af det bedste ved fransk bagværk er croissanten. Sprød, sødmefuld og med god smag af smør er den perfekt sammen med kaffen til en let morgenmad eller som et krummende mellemmåltid. Men det er et svært stykke bagekunst at mestre – hvis den skal være helt rigtig, forstås.
Den flagede butterdej kræver kærlighed og tid, da lagene skal rulles ud ad flere omgange. Ifølge mesterkokken Rasmus Kofoed fås den bedste i Danmark hos Democratic Coffee, kaffebaren, der ligger i stueetagen af Københavns Hovedbibliotek. Det er en meget enkel kaffebar, der mest indbyder til at tage croissanten med sig – enten ind på biblioteket eller med ud i de små københavnske gader, der omkranser det.
Hvor: Krystalgade 15
5. Klassisk 65
Det franske køkken er ofte præget af eksklusivitet, men det er tit de enkle retter fra landkøkkenet, der henrykker allermest. En tur til Paris er i høj grad en rejse med smagsløgene, og på Klassisk 65 i den hyggelige Jægergårdsgade i Århus laves der klassisk fransk bistromad. Her fås en af Danmarks bedste peberbøffer. Det intervalstegte kød er saftigt og flamberes ved bordet over kobberblus. Bagefter ser du den gode sovs på cognac og portvin blive tilberedt – en smuk oplevelse for alle sanser. Også husets tatar bliver rørt ved bordet, og desserten crêpes suzette bliver selvfølgelig også flamberet foran gæsten. Restauranten er lidt mørk, og de uens træborde står tæt og i flere niveauer, men det er charmerende, at du kommer nabobordet ved. Stedets ejer, Søren Andreasen, er uddannet sommelier, og det kan smages – du får altid den helt rigtige vin til maden.
Hvor: Jægergårdsgade 65, Klassiskbistro.dk
7. Haven i Hune
Paris er mange ting, men den franske metropol er også et virvar af grønne oaser og farverigt blomsterflor. En helt unik, dansk have er Haven i Hune i Blokhus, som kunstmaleren Anne Just åbnede for offentligheden i 1996, efter at hun og hendes mand havde brugt fem år på at omdanne et sandet klitområde til en blomstrende oase.
Det nordjyllandske blomsterhelle er 7.500 kvadratmeter stort og fyldt med småhaver, stisystemer og åløb. Du kan overnatte i et hus i haven året rundt, og ellers er der åbent fra april til september hvert år.
Hvor: Postbakken 4, Annejust.dk
9. Iro
For to år siden åbnede det parisiske brand Iro en flagship store på Strøget i København. Mærket er skabt af brødrene Arik og Laurent Bitton, der ikke er uddannede designere, men musikere.
Iro brillerer med enkelt, feminint tøj med en tiltalende rock ’n’ roll-følelse. Stramme jeans, rå støvler og overdele i bløde, douce farver – og selvfølgelig masser af sort.
Hvor: Østergade 17, Iroparis.com