
Hjemme hos Charlene Lecocq
På Nørrebro i København bor Charlene Lecocq, medstifter af malerfirmaet Kika Colors, med sin kæreste, kunstneren Anthon Funck. Det lille hjem emmer af kreativitet, der kommer til udtryk i form af skitser, farvekort og finurlige vintagefund.
Af
“Værket over sofaen er lavet af min kæreste Anthon, der går på Det Kongelige Kunstakademi. Hans værker pynter i vores hjem, men bliver solgt, næsten lige så hurtigt som de kommer op.”
Charlene i bluse fra Zerkalo Vintage og hat fra Cleo Cleo Cph. Sofa fra Ikea.

Farvekort fra Kika Colors hænger rundt omkring i hjemmet.

“Skitserne i stuen har jeg lavet i oliepasteller. Under Corona startede jeg med at male med oliepasteller, mest så jeg ikke blev sindssyg af ikke at foretage mig noget. Nu pynter de fint i stuen op ad det lille fotografi af min mor, da hun var ung.”

“Vi må desværre ikke male vores lejlighed i Kika-farver på nuværende tidspunkt, så i mellemtiden hænger jeg farveskalaer som det over sengen op rundt omkring i lejligheden. I soveværelset er det en flot kontrast til sengetæppet fra Zerkalo Vintage.”

Stol fra møbelsnedkeren Salem Charabi. Tæppet har Charlene selv strikket.

Jakker fra Bode og Wood Wood.

Kreativt rod og halvtomme malerbøtter.

Top fra Ganni.