
Kom indenfor hos Gannis PR-manager
Gulve, døre og køkken er malet sort i Malou Angelos, PR-manager hos Ganni, minimalistiske lejlighed i hjertet af København. Her bor hun med sin kæreste, møbeldesigneren Rune Bruun Johansen, og deres børn.
Af
“Udsigten til en af byens smukkeste kirker opsummerer lejlighedens unikke beliggenhed.”

Italienske Alessi står bag de fleste køkkenredskaber i lejligheden.

Strik og nederdel fra Ganni og støvler fra The Row.

“Vores soveværelse – og byens tage. Jeg har aldrig været typen, der ønskede mig et stort walk-in-closet. Min garderobe har altid kun indeholdt tøj, jeg bruger, og jeg køber helst få brands, jeg ved, laver tøj efter min farveforskrækkede smag.”
Strik og jeans fra Ganni.

“De fleste af vores lamper er fra japanske Akari. Vores seneste køb er den helt store loftlampe, som vi skal have hængende i spisestuen.”

“Jeg har længe ønsket mig de små keramik-genstande fra Aluminia Marselis, og da jeg blev 30 år, forærede mine forældre mig dem. Hunden er min søns sparebøsse, og jeg har selv lavet lysestagen, da jeg gik i skole. Det morer min kæreste sig meget over.”

“Daybeden har Rune lavet. Dyreprintet er det eneste print, vi har fremme i lejligheden, men det er sort-hvidt og passer ind i vores univers.” Malou i strik fra Ganni, jeans fra Levi’s og støvler fra The Row.

“Kommoden er lavet af Ole Wanscher og næsten det eneste møbel i lejligheden, som Rune ikke har lavet. Vores samling af japanske vaser pynter perfekt på den.”

“Jeg har siden mine teenageår altid gået i læderjakker. Og jeg elsker, når de får lidt patina. Acne Studios-læderjakken har jeg gemt, fra da jeg arbejdede i butikken, og jeg tager den frem i ny og næ. Den sorte er en Harley Davidson, som kun bliver pænere med tiden. Min seneste anskaffelse er den røde fra Ganni – jeg vidste, at jeg skulle eje den, da jeg så kollektionen for første gang.”

“Vi har lige investeret i denne futon, hvor der er masser af plads.”

“Jeg har en forkærlighed for Pradas nylon-tasker. De minder mig om 90’erne og passer godt ind i resten af min garderobe.”

“Alle mine solbriller er fra Celine. De er helt sorte og minimalistiske i udtrykket. Jeg elsker hvert et par.”

“Jeg ønsker mig en sofa i stuen, men vi skal finde den rette. Da vi skulle renovere lejligheden, havde vi egentlig tænkt, at alle gulvene skulle være grønne, men da vi ikke kunne finde den rigtige grønne farve, besluttede vi at male det hele sort. Det endte med, at vi malede både gulve, døre og køkken sort. Vi elsker resultatet.” Lampe fra Akari, daybed og stol er lavet af Rune Bruun Johansen.