Se min bolig: Amanda Nørgaard
Kom med indenfor i modellens cool og feminine lejlighed i New York, hvor der er fyldt med flotte fund og personlighed
AfI den pulserende bydel East Village på New Yorks Manhattan ligger en lejlighed med originale trægulve, pejs og traditionelle amerikanske brandtrapper.
Lejligheden har tidligere huset modellen Karen Elson og skuespillerinden Rose Byrne, men nu er det den danske model Amanda Nørgaard, 23 år, der deler lejligheden med veninden og kollegaen Tilda Lindstam.
Kom med indenfor her.

Lyserød
“Jeg er svært glad for kunstneren Egon Schiele og farven lyserød.”

Gaveregn
“Bogen, lysestagen og bakken er gaver fra min mor, som ikke kan dy sig.”

Arbejdsplads
“Mit alternative skrivebord i form af vindueskarmen. Her er lyset bedst flest timer i løbet af dagen.”
Skjorte fra Zara, bukser fra 2ndday, støvler fra & Other Stories og halskæde fra Cvc Stones.

Pif, paf, puf
“Denne plakat fandt vi ude foran vores lejlighed, umiddelbart efter vi var flyttet ind – den forhenværende ejer var vores østrigske overbo.
Den lyserøde puf er et af mine yndlingsmøbler, men jeg har aldrig siddet på den.”

Hjemmesolarie
“En anden fordel ved at have hjemmekontor i vinduet er, at man har en nogenlunde facetan året rundt.”

Spisestue
“Min spisestue huser et tungt zinkbord, som vi bar 20 blokke hjem – på en sommerdag, hvor temperaturen var oppe omkring 40 grader.”

Tasker
“Jeg har en eller anden idé om, at jeg ikke er en såkaldt taskepige, og at min interesse er andetsteds. Men samlingen her tyder lidt på det modsatte.”
Tasker fra Louis Vuitton, Balenciaga og Chanel og fund fra Frederiksberg Loppemarked.

Skatte
“Kærlighed i forskellige størrelser: Blomster, polaroider fra nytårsaften i Paris med min kæreste og vores bedste venner, opturstaske fra Patricia Field og diskosko med krystaller fra Miu Miu.”
Tørklæder fra Louis Vuitton, Hermés og vintage.

Bananarama
“Man må aldrig gå ned på plakater med god energi. Banantræet døde umiddelbart efter køb, men jeg har ikke givet op på det endnu. T-shirten er fra Mango, og den er min yndlings.”
Jeans og sko fra Acne Studios.

Dufte
“Jeg elsker parfumer og de indtryk, en duft kan give. Mit nyeste køb er Thé noir 29 fra Le Labo. Jeg har aldrig fået så mange komplimenter for en duft.”

Get the party started
“Festlige øreringe til en billig penge er en total sjov måde at sætte fut i fejemøget på, hvis man nu gik og kedede sig lidt.”
Øreringe fra H&M, Patricia Field og vintage.

Pigeværelse
“Min kære veninde stylist Alexandra Carl har udnævnt mit soveværelse til Pigeværelset. Wonder why?
På væggene er der blandt andet minder i form af hjemmetørrede blomster plukket rundt omkring i Europa. Jeg laver et nyt et for hvert år. Det er så hyggeligt.”
Sweater fra Won Hundred, kjole fra Gestuz og kimono fra Journelle.
