Se min bolig: Stephanie Gundelach
Se den smukke 4-værelses københavnerlejlighed, hvor bloggeren og stilikonet, Stephanie Gundelach, har sat sit personlige præg
AfStephanie Gundelach har mange jern i ilden, og du er sikkert stødt på hendes navn mange steder. De fleste kender hende som en del af trioen bag en af danmarks største blogs, Anywho.dk, men i dag er hun gået solo på sin egen blog, Stephaniegundelach.com.
Desuden er den 29-årige stylist udnævnt til en af Danmarks ti bedst klædte kvinder af Costume, og har været featured i internationale magasiner som Marie Claire China, Elle, Vogue og Grazia.
Samtidig er hun co-founder af Anywear, har siddet i juryen for Dansk Fashion Award og H&M Design Award.
Og sidst, men ikke mindst, så bor hun i en ualmndeligt lækker 4-værelses lejlighed i København K – og hun har indrettet den ret lækkert. Se her hvordan.

“Jeg er lidt af en bog- og magasinsamler, da jeg godt kan lide at bruge det som en del af indretningen. Det er bevidst, at stakkene ikke er for store, så man stadig kan se panelerne.”

Plakat fra Cathrine Raben Davidsen pynter på Stephanies badeværelse. Til højre ser du hendes parfumer, en hånd fra Hay og hortensiaer i vasen.
“Det er, hvad jeg kalder rodet på den hyggelige måde.”

En af de ting, som Stephanie Gundelach er allermest glad for i sin lejlighed er en mindre, men smuk detalje:
“Det er en lille detalje, men jeg elsker mine guld stikkontakter, som går igennem i hele lejligheden.”

“Jeg er fan af mit marmorbord fra Rue Verte. Jeg har tilføjet en stak bøger og en messingvase med blomster.”
Stephanies yndlingsfarve er alle nuancer af blå, men kontraster betyder mest for hende, når hun skal indrette et rum.
“Det er vigtigt for mig, at give et rum personlighed. Jeg kan derfor godt lide at mikse moderne møbler med gamle lamper, fund fra rejser og arvestykker. Jeg tager som regel altid udgangspunkt i en farve, og lader den være en rød trød for rummet, så helhedsudtrykket ikke bliver for kaotisk.”

Stephanie drømmer om at købe en Poul Kjærholm PK-80 briks i cognacfarvet skind, men indtil da kan hun nyde sine yndlingsitems i hele lejligheden:
“Mine Søren Rose-lamper, som jeg fik shippet hjem fra New York er min yndlingsting. De er så smukke, og giver det rareste lys.”

Stephanie valgte for et par år siden at bytte om på to rum for at gøre dette lille værelse til soveværelse, og falder i søvn som en sten, når hun lægger hovedet på puden:
“Der er lige akkurat plads til min dobbeltseng, hvilket giver en følelse af at sove i en hule. Jeg har valgt at holde farverne i de samme nuancer for at give rummet ro.”
