Se min bolig: Trine Bang
Lifestyle PR manager hos Noise PR viser sin hyggelige perle på Vesterbro. Lad dig inspirere af Trines indretning med sjove dimser, friske blomster og fine farver
AfHVORDAN VIL DU BESKRIVE DIN BOLIGSMAG OG -STIL? “Min bolig er præget meget af min personlige stil. Man kan finde sjove dimser, masser billeder, farver men også klassiske stilrene ting. Jeg har altid friske blomster eller planter. Det giver liv til rummet og gør automatisk en i godt humør.
Jeg er meget vild med palmer. Denne oplukker er fra H&M Home, Vaser og borde fra Broste, rundt tæppe fra IKEA.”

“Et lille spot fra mit køkken. Jeg har ikke typen, som har tingene stående snorlige, jeg indretter mig 'brugervenligt' - både i mit hjem og på min arbejdsplads. Det kan alle mine kollegaer nikke ja til. Jeg har det bedst med at have tingene lige ved hånden.
Mit smykkeskrin er fra H&M Home og bogen hedder The Book of Palms. Postkort fra rundt omkring, og små citater finder man overtalt i min hjem.”

HVAD ER DIN YNDLINGSTING I DIT HJEM? “Min sandsamling gør mig glad og tager mig tilbage til alle de skønne stande jeg har besøgt. Jeg begyndte for cirka fem år siden at samle på sand. Lige pt har jeg sand fra otte forskellige strande, som jeg har besøgt, blandt andet Miami, St.Thomas, Grækenland og Mallorca. Jeg glemte at tage stand med hjem fra St. Tropez i starten af sommeren, så nu er der ikke andet for end at tage tilbage.”
Guld ananas fra Urban Outfitters, Lyngby-vase, lille ananas fra H&M Home, pynt fra Broste Cph, magasiner og bog fra Chanel og billeder printet fra nettet.
“Jeg er vild med farver, især pastelfarver. Jeg synes en lyserød eller mørkeblå veloursofa er noget så pæn, men det kræver, at farverne i resten er rummet er dæmpet eller i samme nuancer, det ville jeg aldrig kunne holde.”
Puder fra Nomess, vase fra Broste Cph og friske palmeblade fra BB Blomster.

HVILKET RUM I DIT HJEM HOLDER DU MEST AF?“Jeg holder mest af mit badeværelse. Det har kostet mig blod, sved, tårer og mange penge.
Jeg fik det gjort i stand, da jeg købte lejligheden for fire år siden, og så er det det rum som er mest rydeligt.”

HVAD BETYDER MEST FOR DIG, NÅR DU SKAL INDRETTE ET RUM?
“At jeg kan føle mig hjemme, og har lyst til at blive i rummet. Der må meget gerne være noget at udforske, forstået på den måde, at man ikke finder et rum i min lejlighed, som man kan nøjes med at være i kun et kort øjeblik.
For eksempel min billedvæg, den kan mine gæster bruge lang tid på at kigge på. Det er billeder fra ferie, fester og sjove øjeblikke i mit liv.
De her seks fine små billeder giver mig et smil på læben hver morgen. Jeg har fået dem af en sød veninde.”

“Jeg har utroligt meget makeup og mange beautyprodukter. Mine yndlingsprodukter lige nu er Beauté Pacifique og Ecooking. Til håret bruger jeg Davines, Moroccanoil og Poul Mitchell.
Udover et kæmpe beautyskab, har jeg også en kæmpe garderobe.Jeg har et problem! Heldigvis er jeg med alderen begyndt at købe basisting i bedre kvalitet, hvilket gør, at mængden er blevet mindre.
Jeg er cirka fire gange om året på loppemarked, hvor jeg sælger ud af min garderobe. Her ser i et udvalg af mine tasker fra Gucci, Alexander Wang, Proenza Schouler og Saint Laurent.”

“Jeg er kæmpe fan af post-its, weekly planner, kalender og notesbøger. Jo mere jeg kan skrive ned, jo bedre. Jeg får tit en masse ideer til events, samarbejde osv mens jeg sidder med mine daglige opgaver og skriver dem derfor ned.
Kalender og blyant fra Nomess, Palme kalender fra ebay, notesbog og post-its fra Bershka.”
HVAD DRØMMER DU OM AT KØBE TIL DIN BOLIG? “Jeg drømmer om at købe en større bolig, gerne på Vesterbro. Jeg er ved at vokse mig ud af min lejlighed på 50 kvadratmeter. Jeg drømmer om en studiolejlighed med tagterrasse eller altan, og meget gerne et stor walk-in closet.
Det ved jeg min kæreste ville sætte pris på – især fordi han har utrolig lidt hyldeplads. Dream big or go home!”
