Se min bolig: Veronika Heilbrunner
Hun er streetstyle-favorit og grundlægger af onlinemagasinet Hey Woman. Kom med hjem i stilikonet Veronika Heilbrunners cool Berlin-lejlighed
AfVeronika Heilbrunner, er en af streetstyle-fotografernes favoritter. Hendes stil er en herlig cocktail af feminint, sexet og legende – den afspejles også i hendes luftige lejlighed i Berlin. Kom med indenfor.

“Mit hjemmekontor. Særligt om morgenen, når solen skinner ind gennem vinduerne, elsker jeg at bruge nogle rolige timer her, før jeg tager til Hey Woman!-kontoret i Mitte, hvor tempoet er noget højere.
Min T-shirt er fra Ganni, og bukserne fra Levi’s Re/Done. Skoene til venstre er fra Eytys – mit favorit-sneakersmærke – ved siden af klassiske Nike-, Converse- og Adidas-sko.”

“Det høje bord er hjemmelavet, mens kraniumaleriet er et signeret Nicolai Crestianinov.”
“Chanel-basketbolden har fået plads på min lysrosa marmorreol.”

“Kommoden, med den fantastiske, mørkerøde marmorplade er et Ebay-kup.”
Sko fra venstre fra Roger Vivier, Miu Miu, Aquazzura og Saint Laurent og tasker fra venstre fra Chloé, Gucci, Altuzarra og Prada.

“Lige siden jeg var lille, har jeg elsket bøger. The Stones af Gered Mankowitz og min bedstemors John F. Kennedy-bog er nogle af mine favoritter.”
“Alle mine notesbøger er fra Smythson, og lige præcis denne er en gave fra en meget god ven.“

“Jeg elsker de hundrede år gamle kaminer, som er i alle rum i lejligheden. Den grønne er perfekt som bar. Spejlbordene er fra Dusty Deco i Stockholm.”

“Jeg elsker at læse bøger i sengen. Her i en joggingkjole fra Acne Studios.”
“Den speciallavede marmorhylde giver min rodede bogsamling et cool udtryk.”

“Solbriller fra Acne Studios og bogen Tacopedia – jeg er afhængig af mexicansk mad.”
“På mit natbord står mine favoritbilleder, parfumer og smykker.”

“Mit amerikanske flag er lavet af glitter, papir og tape.”
“To gaver fra min mor – en lille påmindelse om, hvor meget jeg altid har elsket heste og tyske landsbyer, derfor den lille sølvgris.”
“Mine favoritsko fra venstre til højre: Céline, Converse og Nike.”

“Det her sker nærmest hver dag, når solen titter frem: kaffe på altanen.”
Bluse fra Wood Wood og nederdel fra Prada.
