15 mønstrede fund til boligen
Giv dit hjem en farverig overhaling med boligfund i skønne mønstre og pæne print
AfHvis du, ligesom størstedelen af Skandinavien, har en forkærlighed for det enkle og ensfarvede, er mønstrede accessories en god måde at bringe lidt farve, finurlighed og spræl ind i din bolig.
Uden at prøve kræfter med en storblomstret sofa eller regnbuefarvet tapet kan du nemt give dit hjem en farvefuld opdatering med alt fra puder og plaider til vaser og keramik i pæne print og legende mønstre.
Kig med i galleriet her og bliv inspireret til indretningen af dit hjem med 15 mønstrede boligfund.

Brug den fine lågkrukke i soveværelset til at gemme smykker i, eller lad den pynte fint på skrivebordet.

Den mønstrede plaid i de stærke farver fra Hay vil pynte fint på sofaens ryglæn eller henslængt over din skrivebordsstol.

Pudens afdæmpede, geografiske print vil pynte fint på sofaen sammen med andre puder i samme nuancer.

Vi gad godt putte os om aftenen i dette lækre sengetøj med et farverigt, geometrisk print fra Scholten & Baijings for Hay.

Dette gulvtæppe er intet mindre end fantastisk - og prisen er også derefter. Det ægte persiske tæppe i håndknyttet uld fra Rezas Oriental & Modern Rugs har en skøn vintage vibe over sig.
Gulvtæppe, Rezas Oriental & Modern Rugs hos Illumsbolighus.dk 22.507 kr.

Det fantasifulde mønster med kvindeansigter og fine detaljer på Bjørn Wiinblads vaser er tilpas klassisk og skørt på samme tid.

Blå elements-serien fra Royal Copenhagen er et flot take på det klassiske musselmalede mønster.

Den søde penholder i keramik er perfekt på skrivebordet til at holde styr på blyanter og kuglepenne.
