Alle vores favorit-rum på Pinterest har denne ting tilfælles

Det sociale medie flyder over med inspiration til hjemmet – og denne ting går igen i størstedelen af de stuer, vi kigger på

© Getty Images

Nogle gange skal der ikke så meget til for, at ens hjem føles helt forandret. Det kan være friske blomster, et smukt maleri eller en ny pude til sofaen.

Når vi for tiden leder efter inspiration på Pinterest, er der særligt ét item, der går igen i alle vores favorit-rum: Et rundt spejl.

Spejlet bidrager til en elegant indretning, og giver illusionen af mere lys og luft.

Herunder kan du se, hvordan du selv kan implementere det runde spejl i din indretning, hvad end du er til det stilrene skandinaviske eller farverige og eklektiske.