
Farvel, barvogn: Her er 2019's nye boligtrend
Den populære barvogn pynter fortsat i mange danske hjem, men nu vinder ny tendens frem
AfDorte Duborg
Vi er vilde med vin, men flaskerne fylder og ender oftere med at fremstå som rod end en skattet samling. Hvad end vinen står på køkkenbordet, kommoden eller barvognen, optages alt for meget af den i forvejen beskedne plads.
Men i stedet for at droppe din kærlighedsaffære med Chardonnay, bør du vende blikket mod Pinterest, der spår om en ny boligtrend, som opbevarer vinflasker med stil.
Ifølge billedmediet vinder kreative vinreoler frem – mon det betyder et farvel til de populære barvogne, der efterhånden er blevet allemandseje?