
Søstrene Grene åbner webshop
Kunderne har talt og Søstrene Grene har lyttet. Således slår søstrene dørene op til et online univers med deres mange budgetfund
AfMi Skjold Brix Boligmagasinet.dk
Indtil nu har Søstrene Grene været en butik omgærdet af en vis mystik med de to fiktive søstre Anna og Clara som anonyme afsendere med hang til høflig De og Dem-tiltale.
Deres digitale tilstedeværelse er minimal – helt i tråd med brandets hyggelige bedstemor-dna – og vil kunderne have fingre i varerne, må de troppe op i en af de 240 fysiske butikker på verdensplan.
Men en gammel dame kan også lære nye tricks. Således har Søstrene Grene og kædens CEO, Mikkel Grene, som er anden generation i spidsen for familievirksomheden, lyttet til kundernes bønner og lancerer langt om længe webshop.