Cos og Hay gør det igen
Modebrandet og interiørmærket har endnu engang fundet sammen, og resultatet er allerede landet i butikkerne. Se Costumes favoritter her
AfNår det kommer til skandinavisk minimalisme med et twist, er svenske Cos og danske Hay blandt de absolutte frontløbere.
I 2015 gik modebrandet og interiørmærket sammen for første gang, og de gentog successen to gange i 2016.
Nu er partnerne klar med endnu et fælles udspil i form af en interiørkollektion, som trækker på begge brands’ moderne og minimalistiske dna.
Med en naturinspireret farvepalet bestående af mos- og olivengrøn inkluderer samarbejdet boligfund til både kontoret, køkkenet, daglig- og spisestuen.
“Vi er meget glade for vores kunders reaktion på samarbejdet med Hay. Vi ser frem til at fortsætte forholdet til dem og tilbyde vores kunder noget nyt. Vi beskriver det som Hay gennem Cos’ øjne,” udtaler Karin Gustafsson, Cos’ kreative direktør, om partnerskabet.
Kollektionen er allerede landet online på Cosstores.com, og du kan se vores favoritter her.
