Delikate duftlys, der spreder hygge i hjemmet
Det er nemt at skabe en rar atmosfære i dit hjem, som holder året rundt. Shop syv skønne duftlys, du kan tænde lige nu
AfDuftlys er en glimrende genvej til at få mere velvære ind i hverdagen.
De kommer i smukke krukker og glas, som vil pynte i alle kroge af hjemmet, hvad enten du ønsker duft på badeværelset, i stuen eller soveværelset.
Her har vi samlet syv af de smukkeste af slagsen.

1. Frisk og frugtig
Svenske L:A Bruket har taget Skandinavien med storm, og det er der en god grund til. Serien af spa-produkter, duftlys og sæber er nemlig virkelig lækker. Jeg elsker både duften og smagen af grapefrugt, og den opløftende Grapefruit fra L:A Bruket fortjener en plads på badeværelset.

2. Blomstereng
Fleur Fantôme er en favorit herhjemme, og den lilla og limited edition version af den klassiske Byredo-duft er umulig at modstå. Duften minder mig om en blomstereng på en lun sommerdag, men er tilpas diskret, så den ikke bliver overvældende.

3. Alger møder Paris
For nyligt blev jeg introduceret til franske Astier de Villatte, der dedikerer sine dufte til smukke byer rundt omkring i verden. En af dem er den nordafrikanske by Alger, der har tydeligt franske undertoner. Det er resulteret i den skønneste duft af jasmin, appelsin, kronelimurt og et drys af chili.

4. Luksuslyset
Alt for længe har jeg haft de dekorative kunstværker fra Fornasetti på min ønskeliste, og nu skal det være. Min favorit er Flora Ortensia, der dufter delikat af jasmin og roser og som skal have en fast plads i vindueskarmen – også efter det er brændt ud.

5. California calling
Da jeg i efteråret var i L.A., fyldte duften af P.F. Candle Co. hotellets reception, og jeg endte med at købe No. 11: Amber & Moss med hjem. Duftlyset er lavet i 100 procent sojavoks og har en blid og frugtig duft med noter fra lavendel, appelsin, rav, moskus og mos.
No. 11: Amber & Moss, P.F. Candle Co. hos Pfcandleco.com ca. 130 kr.

6. Feminin fristelse
Heartmade fuldender sit univers med en lille kollektion af duftlys, der indtil videre byder på to forskellige dufte. Jeg har forelsket mig i den lette og friske Géranium Rose, der er perfekt krydret med kardemomme, citron og æble og vil pynte og dufte smukt på min reol.

7. Made in Copenhagen
Duftlysene fra danske Copenhagen Candle Lab er lavet af sojavoks og bliver alle fremstillet i hånden. Jeg er særligt vild med Santal, der spreder en krydret, men blid duft af sandeltræ i skønt selskab med æteriske olier fra rosen geranium, cedertræ og petitgrain. Den perfekte værtindegave.
