
Det mest glamourøse Ikea-hack, du nogensinde har set
Vi tør godt sige, at Ikea aldrig er set i så glamourøse omgivelser som nu. Se designeren Tom Dixons vilde Ikea-hack, der i april blev afsløret på Milan Furniture Fair
AfEn ud af ti europæere begynder deres liv i en Ikea-seng – så hvis livet begynder med Ikea, skulle det måske også afslutte på den måde, tænkte designeren Tom Dixon. Han pitchede derfor en idé til Ikea om at designe en kiste, som de skulle producere og distribuere – men det afviste de hurtigt. Alligevel blev det starten på et ikke helt almindeligt samarbejde: de skabte sengen Delaktig, der kan konfigureres på uendeligt mange måder.
I januar skabte Balenciaga en taske med inspiration fra Ikeas blå bærepose, og efterfølgende er det blevet populært at lave forskelige hacks med den velkendte blå plastictaske. Med sengen Delaktig imødekommer Ikea deres fans fra onlinefællesskabet IkeaHackers, som de ellers tidligere har vendt sig mod med henvisning til rettighedskrænkelse. Nu muliggør Ikea selv hacking af møblet.
“Vi kan ikke stoppe folk fra at gøre det,” siger James Futcher, der er kreativ direktør hos Ikea, og forstætter: “Vi ved, at folk ønsker at gøre ting anderledes for at skabe deres egen identitet.”