Få stilen: d'Angleterres fantastiske badeværelser
Kom indenfor i de hellige haller på ét af Danmarks lækreste hoteller, og se nærmere på alle de smukke detaljer i badeværelserne, der emmer af klassisk luksus
Design og teknologi smelter sammen og indbyder til ren velvære og afslapning på Danmarks mest ikoniske hotel d'Angleterre på Kongens Nytorv i København.
Vi åbner døren ind til tre af de smukkeste badeværelser på hotellet, hvor der er kælet for alle detaljerne, så du kan bliv inspireret til, hvordan du selv kan få stilen på dit eget badeværelse.
The Royal Suite
Smukke og strømlinede elementer holdt i klassiske farver kendetegner badeværelset på værelse 101 på d'Angleterre – også kendt som Royal Suite, den mest eksklusive af dem alle på hotellet.
“Vi har holdt alt i bløde toner med lyse sten, store skønne spejle og lys fra flere forskellige kilder, der kan dæmpes. Det er vigtigt for os, at badeværelserne er et rum, hvor gæsterne har lyst til at opholde sig. Et rum, der indbyder til afslapning og forkælelse,” fortæller Alan Evensen, der er Creative Director på d'Angleterre.
Royal Suite vender ud mod Kongens Nytorv og er en favorit, når verdensstjerner gæster Den hvide dame, som hotellet kaldes. Blandt gæsterne er navne som Michael Jackson, Whitney Houston, Bill Clinton, Rolling Stones og Madonna.
Suiten er 150 kvadratmeter og har direkte udgang til den unikke 42 kvadratmeter store balkon mod Kongens Nytorv og tæller desuden et master bedroom med stort en suite badeværelse, en dagligstue til middagsselskaber, et tekøkken og en spisestue.
Tip: De klassiske detaljer går igen på badeværelserne på d'Angleterre, der skaber en luksuriøs stil. Med de rigtige accessories til badeværelset kan du kopiere stilen, uden at du er nødt til at skifte hele elementer ud. På værelse 101 er det orkidéer, sammenrullede vaskeklude og produkter fra Amazing Space, der skaber den helt rigtige luksusfølelse.
Fashionistaens favorit – værelse 301
Da det femstjernede hotel åbnede efter den gennemgribende renovering i maj 2013, havde hotellets 90 værelser, heraf 53 suiter, fået nyt look. I dag tæller hotellet ud over de smukke værelser også restauranten Marchal, med den eftertragtede og hypede søndagsbrunch, champagnebaren Balthazar samt den 400 kvadratmeter store spa Amazing d’Angleterre.
Toiletterne på d'Angleterre er fra schweiziske Geberit og er med til at bidrage til en luksuriøs oplevelse på badeværelset, der både er smukt design med en unik funktion – det er nemlig douchetoiletter, som er meget efterspurgt af især udenlandske gæster.
“Vi har mange asiatiske gæster, der er vant til dem hjemmefra, men for os danskere, kan det godt være en ny oplevelse med douchetoiletter. Vi tog et bevist valg om at være first movers på dette, og det har vi ikke fortrudt. Især vores stamgæster har taget godt imod det,” siger Alan Evens.
Se mere her, hvis du er nysgerrig og vil se, hvordan et toilet fra Geberit fungerer.
Små dekorationer og stilleben skaber personlighed på badeværelserne, som du let kan gøre kunsten efter derhjemme med dine egne yndlingsting. Hvilken fashionista ville ikke sætte pris på at forkæle sig selv på badeværelset efter en lang dag med shopping i København?
På værelse 301 kan du forkæle dig selv med et karbad - og en god film eller dagens nyheder. Tænk over, hvordan du bedst slapper af, så du kan indrette dit badeværelse til en oase, der er et tiltrængt pusterum i hverdagen. Med en smuk blomst, stearinlys og lækre badeprodukter er scenen sat for noget "mig tid".
Indret med bløde detaljer
På værelse 105 finder du et af hotellets mindre badeværelser, men med simple tricks får det en super luksuriøs følelse.
Det bedste tip til at få en god stemning i badeværelset er at bringe organiske ting som planter og afskårne blomster ind i rummet. Dekorér også med masser af tekstiler som sammenrullede håndklæder, der liver op på de hårde overflader i badeværelset.
Prøv at tænde et duftlys lidt tid inden du skal forkæle dig selv på badeværelset – så har duften tid til at fordele sig i rummet.
AquaClean-toiletterne fra schweiziske Geberit, her af modellen Sela, i væghængt design med enkelt og stilrent betjeningspanel fuldender luksusfølelsen på badeværelserne på hotel d'Angleterre.
Pynt dit badeværelse med ting, du har fundet på rejser og som minder dig om gode oplevelser. Rul et par små håndklæder eller vaskeklude sammen, så de hårde overflader på badeværelset bliver blødt op og pynt med dine yndlingsblomster.
Sådan kan du opdatere let dit eget badeværelse, så den lækre hotel-følelse er lige i øjet.