Giv dit hjem et drys magi med Rices tapetkollektion
Farverige prikker? Glimtende guld? Eller feminine blomster? Se hele den flotte tapetkollektion fra Rice her
AfSæt kulør på dine vægge
Et nyt, farverigt og friskt udtryk i boligen er lige, hvad efteråret diktererer. Vores begejstring var derfor stor, da vi spottede, at farveglade Rice har lanceret en spritny tapetkollektion.
Barnlig på den helt rigtige måde
Rice tapetkollektion er – helt i tråd med brandets efterhånden ikoniske DNA – fyldt med legende prints, lækre materialer og en farvepallette der siger spar to. Der er alt fra prikker og svaler til guldglimmer og sommerfugle. Vi elsker det hele, men har især kastet vores kærlighed over de fine varianter med glimtende prikker som på billedet her.
Brug tapetet på en enkelt væg eller gå all in på et farverigt look – mulighederne er mange, men én ting er sikkert: Med et af de nye tapeter fra Rice, kan du lynhurtigt ændre hele udtrykket i din bolig. Næsten som at svinge med en tryllestav.
Vores favoritter
Klik dig videre i galleriet her, og se vores favoritter fra den nye tapetkollektion, som Rice har skabt i samarbejde med det hollandske tapetfirma Eijffinger.











Du kan se alle tapetvarianter på Rice.dk, hvor du også kan se, hvordan du får fingrene i et par meter af dit nye yndlingspynt til væggene.
