Hop med på trenden: Køb sommerhus på de danske sydhavsøer

I 2022 er det ikke kun Nordsjælland og Odsherred, der kan noget, når det kommer til sommerhuse. I dag er den helt store trend nemlig “de danske sydhavsøer”.

Køb sommerhus

Køb sommerhus

© Depositphotos.com

Sommerhusdrømmen lever i bedste velgående, men for nyligt har drømmeland fået en ny destination. Lige nu er den helt store trend at købe sommerhus på Lolland, Falster, Møn og de omkringliggende småøer - bedre kendt som de danske sydhavsøer.

Også Langeland er kommet på sommerkortet. Det kan øen måske især takke Sofie Linde for. Med programmet ‘Linde på Langeland’ er der startet en Linde-effekt. De langelandske mæglere mærker nemlig en øget interesse for sommerhuse i området.

Ankom sikkert til sydhavsøerne med en advokat

Hvis du også drømmer dig til eget sommerhus på de danske sydhavsøer, er der nogle ting, du skal være opmærksom på. Blandt andet er der en række juridiske aspekter, du skal have styr på. Derfor kan det være en fordel at have en advokat med speciale inden for feltet ind over.

Det skal gerne være én, som er højt specialiseret i bolighandler og har bred erfaring som købers repræsentant. Det kan også være en fordel at vælge digitale advokater, så du kan ordne det hele via internettet. Hos NEMADVOKAT kan du få hjælp af advokater med netop disse kvalifikationer.

Når du hyrer et advokatfirma, får du juridisk rådgivning af professionelle, der har dine interesser for øje. Det gør sommerhuskøbet langt mere sikkert og trygt at have med at gøre. Du kan overlade kommunikationen med bank og mægler til advokaten, som har helt styr på de juridiske begreber. I sidste ende kan det betyde, at du får drømmehuset til drømmeprisen.

Ting at tænke over i forbindelse med køb af sommerhus:

  • Hvor skal sommerhuset ligge? Lolland, Falster, Møn eller måske Langeland a la Linde?
  • Hvor stort skal sommerhuset være? Både størrelse og beliggenhed har betydning for prisen.
  • Hvilken tilstand skal huset være i? Skal det være nyrenoveret, eller foretrækker du et gør-det-selv-projekt med en lavere købspris?

Derfor trender de danske sydhavsøer

Der er flere gode grunde til, at vores nationale sydhavsøer er blevet populære i sommerhalvåret. For det første kan du finde et sommerhus til en væsentligt billigere pris, end hvis du går på udkig nordpå. Et sommerhus på Lolland står bare til en helt anden pris end ét i Hornbæk eller Tisvildeleje.

Som københavner har du også stor glæde af sydhavsøernes placering. Turen er nemlig hurtigt tilbagelagt, når du følger motorvejen sydpå. Modsat de “rigtige” sydhavsøer er de danske altså lige rundt om hjørnet for københavneren. Det giver mulighed for spontane weekend- og hverdagsture.

Hvis du står og overvejer at tage springet ud i sommerhuslivet, kan det altså være værd at tænke ud af den gængse boks. Nordsjælland og Odsherred er vidunderlige sommerhusområder - det er slet ikke til at komme uden om - men de danske sydhavsøer kan altså også noget, når det kommer til sommerhusmagi.