Det lille, runde spisebord er et oplagt valg, hvis I er mange, som skal sidde omkring bordet, men pladsen er knap. Et klassisk firkantet spisebord med fire ben og skarpe hjørner kan hurtigt sætte grænser for, hvor mange personer I kan sidde omkring bordet. Her kan et rundt spisebord med ét ben i midten derimod give plads til et par ekstra spisepladser, uden at nogen skal være generet af et bordben eller en skarp bordkant. Samtidig bringer det runde spisebord lidt ekstra hygge ind i hjemmet, da den runde form betyder, at alle omkring bordet kan se hinanden og dermed lettere have en samtale henover en god middag.
Tip: Vælger du et rundt spisebord, skal du have med i overvejelserne, at bordet ofte fylder mere ude i rummet, fordi det ikke kan skubbes helt ind til væggen eller i et hjørne. Har du lidt mere plads at give af, er det runde bord dog et dekorativt indslag i hjemmet.