
Sådan forvandler du din Kubus-lysestage til en adventskrans
Nu er det tid til at finde adventskransen frem, og du kan sagtens bruge den klassiske Kubus-lysestage til formålet.
AfJulemåneden er snart over os, og det betyder nedtælling til juleaften med fine kalenderlys og adventssøndage i hyggens tegn.
Hvis du har en af by Lassens populære Kubus-stager stående hjemme i vindueskarmen, kan du nemt forvandle den til en fin og enkel adventskrans. Lad dig inspirere af forslagene nedenfor, eller lav din helt egen version – kun fantasien sætter grænser for, hvordan du pynter den.
1. Den med mistelten
Mistelten behøver ikke kun at hænge oppe under loftet i juletiden, men kan også udgøre en fin og enkel dekoration af din Kubus-stage.
2. Den grønne
Gå på jagt i din have eller den nærmeste skov efter lidt mos og gran, og sæt det sammen til et enkelt, naturligt look.
3. Den med julepynt
Stjæl lidt pynt fra juletræet, og bind det om lysestagen sammen med lidt grønt. Gå efter pynt i neutrale farver, hvis du vil have et enkelt look.
4. Den med blomster
Er du ikke til de klassiske og meget julede dekorationer, kan en håndfuld tørrede blomster agere pynt.
5. Den med fokus på lysene
Er du til det helt enkle look, kan du blot pifte din lysestage op med fire stearinlys i en fin farve – for eksempel de skulpturelle twist-lys, som du let kan lave selv.