Sådan indretter du et hjem sammen med din kæreste
I har sandsynligvis meget forskellig stil, og derfor kan det være svært at blive enige om boligindretningen. Få vores tips og tricks til at indgå kompromis her
AfHvis du bor alene, er det nemt at indrette din bolig – du kan nemlig købe lige præcis det, du synes, er flot. Det kan umiddelbart være lidt sværere at indrette sammen med din udkårne, eftersom jeres stil sandsynligvis er meget forskellig. Derfor gælder det om at gå på kompromis, selvom det måske kan være overvældende at skulle inddrage et kæmpe fjernsyn, enorme højtalere, en playstation og andet teknologi-gear i din indretning.
Læs med her, hvor vi giver dig inspiration til, hvordan du kan indrette med din kæreste og kombinere det maskuline og feminine, så der er plads til jer begge.

Hvis din kæreste er en passioneret whisky-drikker, kan flaskerne (som faktisk er rigtig smukke) bruges som dekoration på et fint rullebord.
Lav et fint arrangement på bordet med whisky-flaskerne, eller køb et whiskysæt med karaffel og glas i ægte retrostil. Bland det maskuline med en smuk lysestage og en feminin plakat.
Rullebord, Ok Design Confetti Trolley hos Livingshop.dk 3.490 kr. // Whiskysæt, Lyngby Glas hos Imerco.dk 500 kr. // Lysestage, House Doctor hos Livingshop.dk 110 kr. // Plakat, Alex Proba hos Stilleben.dk 299 kr.

Måske er dig og din kæreste studerende, og dette resulterer i enorme bunker studiebøger.
Bøger om erhvervsjura eller biografier om diverse fodboldspillere er ikke ligefrem kunst for øjet, men hvis I køber en hvid bogreol eller maler jeres hylder i en lys farve, kan I skabe ro mellem de mange forskellige former og farver, bøgerne har.
Dekorer med en fin vase og en unik figur.
Vase, Kähler hos Designdelicatessen.dk 1.000 kr. // Figur, Anders Arhøj og Stilleben 950 kr.

Lav en unik og personlig billedvæg sammen, hvor I enten bliver enige om alle billederne sammen eller vælger nogle hver – dette kan give et cool spil mellem både jeres forskellige personligheder og det maskuline og feminine. Køb eventuelt plakater af jeres hjemby, så I skaber en helt unik og personlig væg.
En enkel loftlampe skaber en fin linje i rummet sammen med billederne på jeres væg.
Plakat, Rosenkvist Design 299 kr. // Print, Monika Petersen hos Kaiku.dk // Pendel, Muuto hos Magasin.dk 429 kr.

Den største forskel mellem kvindelig og mandlig indretning er måske valg af teknologi. Mænd går ofte op i at eje store fjernsyn, hvor vi kvinder sagtens kan klare os med vores computerskærm, som passer perfekt til et Skam-maraton.
I kan sagtens kombinere teknologi og femininitet, I skal bare passe på, det ikke bliver for voldsomt med både en stor fjernsynsskærm og et hav af nipsting. Sørg derfor for, at væggen bag jeres fjernsyn er malet eller tapetseret i en rolig farve eller med et minimalistisk marmorlignende look som her.
Dekorer med en plante og et par lysestager, som står i kontrast til væggen og den store fjernsynsskærm, og som skaber en hyggelig stemning.
Vase, Karin Blach Nielsen hos Stilleben.dk 775 kr. // Lysestage, By Lassen hos Livingshop.dk 769 kr. // Tapet, Ferm Living hos Kaiku.dk 450 kr.

En anden problematik, I kan finde vanskelig, er organisering af den forskellige mængde skønhedspleje, I ejer.
Du har med garanti meget mere end ham, og selvom du selv synes, at alt fra din shampoo og din bodycream til din pudderbørste og læbestift er et kunstværk i sig selv, er det ikke sikkert, at han følger din begejstring for skønhedsprodukter.
Gem derfor nogle af dem væk, og køb en fin bakke, hvor udvalgte produkter kan blive til den smukkeste dekoration på badeværelset.
Bakke, Normann CPH hos Livingshop.dk // Krukke, Magasin 399 kr. // Lyshus, Bahne.dk 40 kr.

Din kærestes store højtalere kan nemt og fint blive en del af en gennemført boligindretning, hvis I placerer dem på et fint bord og omgiver dem af en smuk dekoration, som for eksempel en farverig blomst eller en kaktus (som du iøvrigt skal passe sådan her).
Opbevaringskasser, House Doctor hos Room21.dk 250 kr. // Vase, Serax hos Interiorshoppen.dk // Bord, By Lassen hos Livingshop.dk 2.399 kr.
