Sådan rengør du nemt dine høretelefoner

Dine høretelefoner er noget af en bakteriebombe og samtidig en kilde til uren hud. Derfor skal de rengøres grundigt – og det er slet ikke så svært

© Vogue Mexico

Du bruger sikkert dine høretelefoner hver dag, og vær nu ærlig overfor dig selv – har du nogensinde gjort dem rent?

Dine høretelefoner placeres på både borde og i din taske, og de bliver derfor hurtigt fyldt med bakterier. Når du enten hører musik eller snakker i telefon, kommer ledningen fra dine høretelefoner i kontakt med din hud, hvilket er en kilde til urenheder langs både kæbe og hals.

Derfor er det utrolig vigtigt, at du husker at rengøre dine høretelefoner.

Her giver vi dig et eksempel på, hvordan det kan gøres:

  • Børst dine høretelefoner af med en ubrugt tandbørste, hvis du kan se, at de er snavsede
  • Mix en mild sæbe i et kar med varmt vand
  • Kom hjørnet af en blød klud ned i vandet og rengør forsigtigt – husk ALDRIG at rengøre høretelefonerne, mens de er koblet til din telefon
  • Nogle høretelefoner har en aftagelig silikonedel. Hvis dette er tilfældet på dine, så tag dem af og rengør dem separat
  • Du kan også vælge at rense ledningen med et antibakterielt produkt og en serviet