Unikt koncept
Lækkert møbeldesign af høj kvalitet til en pris, hvor alle kan være med. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men ikke desto mindre er det grundstenen i det danske møbelkoncept Sofakompagniet.
De to stiftere af Sofakompagniet, Cathrine og Christian Rudolph, ønskede at udfordre den danske møbelbranche og kreerede derfor et enkelt og unikt forretningskoncept, hvor de forhandler deres møbeldesigns udelukkende online og selv håndterer de fleste led i produktions- og salgsprocessen. Mange af de dyre mellemled er altså skåret væk, og det endelige produkt bliver derfor billigere.
“Vi mener, at i en stor konservativ møbelindustri, er vores koncept banebrydende. Vi forudser nemlig, at produktion og detailsalg vil smelte sammen i fremtiden. Derved bliver afstanden mellem producenten/fabrikken og kunden meget kortere. Dette vil resultere i en hurtigt reagerende møbelindustri - meget lig dagens modeindustri,” skriver Sofakompagniet på deres website.
På Costume Living er vi vilde med ideen om, at dansk design af høj kvalitet bliver mere tilgængeligt for flere boligelskere.
Vi har derfor samlet vores seks favoritter fra Sofakompagniet.dk her