
Sofakompagniet kommer til København
Godt nyt til alle sofaelskende københavnere: Nu kan du shoppe de populære designs fra Sofakompagniet i Indre By
AfPå Costume Living har vi allerede delt ud af vores kærlighed til Sofakompagniet – virksomheden som gør det muligt at få unikt, dansk design ind i din bolig uden at tømme din bankbog.
Sofakompagniet har nemlig skåret en masse dyre led i væk i produktions- og salgsprocessen, hvorfor det endelig produkt bliver billigere for dig. Derfor eksisterer butikken også udelukkende online – og du har indtil nu kun kunnet se Sofakompagniets mange fine styles in real life i deres showroom i Korsør.
Men da 70 % af Sofakompagniets kunder er fra København har virksomheden nu besluttet at prøve et showroom i Indre By af:
“Indtil nu har vores showroom været placeret i Korsør, og det har fungeret rigtig godt med vores forretningskoncept. Nu er tiden moden til at prøve noget nyt, og derfor åbner vi i september, et pop up-showroom i hjertet af København. Det er vigtigt at sige, at vi holder fast i vores showroom i Korsør. Pop up-showroomet bliver en add-on, og en service for de af vores kunder der bor i København og omegn. Og så håber vi naturligvis også det bliver til glæde for folk fra andre dele af landet, som måske alligevel har en weekend i hovedstaden planlagt;” fortæller ejer af Sofakompagniet, Christian Rudolph.