Uundværlige tips til det lille badeværelse
Selvom dit badeværelse ikke er det største, kan du stadig få masser ud af rummet. Find de bedste tips til indretningen af dit lille badeværelse her
AfHvis du bor i en lille lejlighed,er dit badeværelse formentlig tilsvarende. Men selvom dit badeværelse ikke er det største, kan du sagtens får en masse ud af rummet.
Kig med her i galleriet, hvor vi giver dig fe, uundværlige tips til et lille badeværelse.

Lad rummet spejle sig
Mange badeværelser indeholder små firkantede spejle.
Lad dit rum spejle sig og syne større ved at udskifte det med et større spejl – gerne et med afrundede kanter, som skaber ro i rummet.

Få styr på sagerne
Uro og uoverskuelighed er store syndere i det lille badeværelse.
Få udstyret rummet med fine bøtter og holdere til dine skuffer. Det gør det lettere for dig at holde styr på alting på den sparsomme plads – og mindsker ofte vores tendens til at rode og opsluge unødvendig plads.

Find de rolige farver frem
Et badeværelses farve betyder uhyrligt meget for dets udtryk. Derudover kan man med farver påvirke, hvorvidt badeværelset synes stort eller småt.
Vælg derfor rolige og nedtonede farver til det lille badeværelse og lad farven være konsekvent gennem hele rummet. For meget uro og skiftende farver kan få rummet til at snævre ind.

Løft hylder og opbevaring
På et lille badeværelse er gulvpladsen ofte sparsom. Sørg derfor for ikke at fylde den ud med møbler.
Løft i stedet dine opbevaringsmøbler op på væggene således at gulvlpadsen giver mulighed for større bevægefrihed.
