Vogue besat af dansk Instagrammer

Udlandet har fået øjnene op for en dansk Instagrammer, der viser madæstetik på et plan, vi kun kan drømme om

Vogue anbefaler dansk instagram-konto
© Instagram // @signebay

Omverdenen har for alvor fået øje på den danske madscene, hvor der de sidste par år har været en stor omvæltning og et revolutionerende skifte i, hvordan vi definerer dansk mad.

Det er ikke blot maden, folk i udlandet er nysgerrige efter – men også den danske livsstil og kultur, som man kan udforske på Instagram.

Vogue US har fået øjnene op for den danske Instagrammer Signe Bay (@signebay), der har over 258.000 følgere. Til daglig er Signe Bay bosat i København og har eget studie, hvor hun udfolder sine evner som kunstner og arbejder som visual storyteller, kreativ konsulent, fotograf og stylist. Her fokuserer hun på madfotografi og –styling, blomster og interiør.

Vi forstår virkelig godt, hvorfor Vogue er vilde med Signe Bays æstetiske billedeunivers. Du kan se nogle af billederne nedenfor og læse Signe Bays interview med Vogue her.