Det vidste du ikke om Costume-redaktionen
På Costume er vi en tidligere cirkusartist, en rapper og en der har battlet om sin ret til at bære sneakers på en draqqueen-bar i Canada. Kom tæt på redaktionen og vores hemmeligheder her
AfEn ægte rockfan
Malene Christensen, art director
“Jeg er fan af det amerikanske band Pearl Jam. Deres fanskare er noget ganske særligt, og man kommer med i en club, Tenclub, som bandet virkelig plejer. Det betyder, at jeg har adgang til særlige førbilletter og derfor oftest står i første række til deres koncerter.
Jeg ynder at tage rundt i verden og se deres koncerter, alene eller sammen med min kæreste eller veninder. De har aldrig spillet en playliste to gange, og derfor er hver koncert en ganske særlig oplevelse. Jeg har både drukket vin med samt fået krammer og high five af forsangeren. Jeg mærker en hel særlig glæde og stemning under sådan en tour og en følelse af at levet livet. Jeg bliver ved, så længe bandet gør.”
Mød min papegøjehund
Anne Mønsted, skønhedsredaktør og assisterende moderedaktør
“Dagen inden jeg skulle hente min første hund, Dimsen, drømte jeg, at jeg fik en papegøje i stedet for en hund. Til stor skuffelse. Da jeg så hentede den og skulle køre den lange vej hjem fra Nordjylland, kravlede den op på min skulder og satte sig. Der har den så siddet i 10 år. Altså kun når jeg kører bil.
Da jeg var lille, var min største fobi frisører. Jeg kom til efter lukketid, så min råben ikke generede andre kunder, og de var altid to til at klippe mig. Én der holdt mig fast i stolen, og én der holdt fast i saksen. Derudover nægtede jeg at få nyt tøj og gik helst i drenget tøj. Idag arbejder jeg på et modemagasin og er uddannet frisør.”
Lad mig se min Barnaby
Rikke Christensen, chefredaktør
“Jeg er vokset op med engelske krimier, hvilket uden tvivl er skyld i, at min (ofte) faste lørdagsdate hedder Tom Barnaby. Jeg så det altid med mine elskede bedsteforældre, og i dag er både min mor og jeg stadigvæk trofaste fans. Sjovt nok er min mand ikke blevet bidt af de mange mord omkring Midsomer.
Derudover blev jeg i slutningen af 80'erne nummer to i en dansekonkurrence inspireret af filmen Dirty Dancing. Vi øvede meget hårdt på det famøse slutspring, og brugte mange timer i svømmehallen. Det var et ømt syn.”
I'm a singstar
Jeanette Friis Madsen, assisterende moderedaktør
“Jeg forstår stadig ikke, hvorfor der ikke er nogen, som har tilmeldt mig til X Factor. Jeg elsker at synge, og min mand og jeg har tit holdt Singstar-aftener med vennerne derhjemme – når børnene er lagt i seng. Jeg tror mit næste ønske skal være en ny playstation, så vi kan genoptage successen.
Bonus info: Jeg er mindst lige så irriterende som Malin Akerman i The Heartbreak Kid, når jeg kører i bil. Der synges igennem.”
Videre i X Factor ... og meget mere
Liv Collatz, journalist
"Jeg er engang gået videre i X Factor i forbindelse med en undercover-artikel. Jeg er blevet fyret fra en bager for at spise for meget kage – og jeg spiser stadig rigelige mængder af det.
Jeg nørdede virkelig pandaer, da jeg var lille og ville redde dem alle som voksen. Jeg kan stadig sige panda på latin, ved de mest underlige facts, og vandt jeg alle Lotto-pengene, ville jeg købe et kæmpe land kun til pandaers overlevelse.
Da jeg boede i Canada, forsvarede jeg en kvindes ret til at bære sneakers på en dragqueen-bar, hvor jeg battlede i et stort show på scenen – og tabte i mine hvide Nike Air. Drags er et hårdt publikum! Men jeg går stadig i byen i sneaks som en oversøisk protest.”
Det blev en cover-up
Signe Baden, assisterende art director
“For fem år siden var jeg og en god veninde taget på ferie til Rumænien. Vi havde ikke så mange penge, og blev derfor meget glædeligt overrasket, da vi regnede valutakursen ud. For hold da op, her kunne vi leve som konger og baroner, solen bagte, og der var umiddelbart ikke andre turister end os, der havde opdaget dette østeuropæiske vidunder af et land.
Hvad skulle vi dog bruge 'alle' vores mange penge på ... Jeg sku' da ha' en tattoo. Så ind i den første og bedste biks og pege på en. Det blev en lille rose. En halv time efter var den flot og færdig, og jeg var meget glad – som i meget glad. Jeg havde måske også lige drukket nogle meget billige rumænske drinks, så humøret var højt. Fem dage efter i den anden ende af Rumænien faldt den af, nærmest. For 70 kroner havde jeg fået en fake tattoo, der dog ikke var fake nok til helt at forsvinde. Så den dag i dag har jeg en meget stor rose på min venstre arm, som dækker den meget lille rumænske rose. Ps. Vi havde regnet helt forkert i valutakursen, så alt var fire gange så dyrt, som vi troede ...”
En kvindelig Eminem
Thora Valdimarsdóttir, moderedaktør
"Da jeg var yngre, var jeg helt sikker på, at jeg var den nye Mariah Carey med en gudsbenået stemme, der kunne ramme alle toner – både høje og lave. Senere gik det op for mig, at jeg måske ikke helt var Mariah, og tænkte derfor, at jeg ville være den første hvide, kvindelige rapper.
Min veninde og jeg startede derfor gruppen II Face, hvor vi rappede på livet løs til klub- og skolefester. Jeg insisterer stadig på, at jeg bare var forud for min tid, og at jeg faktisk snildt, med mit talent, kunne være blevet den kvindelige Eminem. Just sayin'!”
Tidligere tambourmajor
Anette Langberg, digitalredaktør "Da jeg var 14 år, var jeg i Paris og ville gøre mig mit første rigtige modekøb. Valget faldt på et par flade, fine sko fra Dior. Jeg var bange for, at mine fødder ville vokse, så jeg købte dem et nummer for store. Vældig smart tænkt, men mine fødder voksede ikke, og så faldt planen lidt til jorden.
Jeg har desuden spillet i en garde i mange år. Først på fløjte, hvor højdepunktet var en 7. plads til DM, og derefter som tambourmajor. Og så en meget kort periode på trombone – også kendt som trækbasun. Det var en fantastisk tid til trods for matchende 90'er-joggingsæt og madpakker på lange busture gennem Europa i sommerferierne.”
Technodanseren
Charlotte Sandgren, modeskribent
“Jeg har været kæmpe fan af techno, og dyrkede både musikken og tøjstilen i mine yngre dage. Jeg peakede, da jeg dansede for DJ Aligator på diskotek In. Billedet er af mig og ham i marts. 'Once a techno dancer - always a techno dancer'.”
Udklædningsdating
Trine Oehlenschlæger Joensen, webredaktør (på barsel)
"Min første date med min mand foregik efter én måneds absurd mailkorrespondance, hvor vi var klædt ud med bowlerhatte, overskæg og forklæde, mens vi 'pub crawlede' og glemte at spise aftensmad. Fatter stadig ikke, at jeg fik ham på krogen i den mundering. Dette kun overgået af daten i Kongens Have, hvor vi battlede hinanden i en omgang ølstafet og tog selvudløserselfies af det - jeg tabte (on purpose).
Og så er jeg vild med tatoveringer og fik i sommers en kæmpe drømmefanger lavet i New York på mit overlår, kun for at fortryde den sekundet efter jeg så den – men allerede dagen efter (og lige siden) har jeg heldigvis været megaglad for den. Mine tatoveringer er en del af 'min historie'.”
Jeg vil være skeløjet
Anne Kruckenberg, modepraktikant
“Jeg har engang vundet en dance battle på en klub i Paris. Ellers er det at danse, noget jeg mest gør, når jeg er alene. Det gør jeg til gengæld en del.
Og så kan jeg afsløre, at jeg i hemmelig går og øver mig på at gøre mig skeløjet. Det er med tiden blevet en stor frustration for mig, at jeg endnu aldrig er lykkedes med det.
Desuden er jeg typen, der seks ud af ugens syv dage går med det samme par sorte støvler fra Acne, på trods af at jeg har en større samling af lignende sko stående derhjemme, som jeg er ganske glad for.”
Definitionen på kærlighed
Sidsel Brorsen, modepraktikant
“Som lille havde jeg en meget klar opfattelse af, hvad der foregår, når man er forelsket. Citat: 'Man har et hjerte indeni sit eget. Og det er godt - for hvis ens eget hjerte holder op med at slå, og det går ud, så kommer der luft ind til det andet, så det får én til at blive ved med at leve.'
Jeg tænkte, at det kunne bringe lykke og producerede adskillige tegninger af det, og vedlagde en vejledning, som folk kunne købe: Et hjerteslag for 5 kroner.”
Batman og cirkus all the way
Nelle Noell Fredsgaard, skønhedsassistent
"Inden passionen for makeup og beauty udviklede sig, drog jeg rundt i Europa som cirkusartist med Cirkus Kæphøj. Det var en fantastisk oplevelse og ikke mindst en livsrejse, som jeg ikke vil være foruden i dag - og så er det altid en god ice breaker at kunne fortælle, at man er pensioneret cirkusartist.
Når jeg efter en lang dag på farten kommer hjem, hopper jeg som det første i min batman-uniform, som består af den sejeste morgenkåbe med tilhørende hyggebukser – begge med batman-print all over.”
