Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Er du Costumes nye webpraktikant?

Skal du i praktik, og drømmer du om en fremtid i modebranchen? Brænder du for det digitale, sociale medier og er du vild med at skrive? Så er det måske dig, vi søger

Som webpraktikant vil dit job bestå i at indgå i det digitale modeteam, hvor du skal producere indhold til Costume.dk og Stylista.dk. Du får dine egne ansvarsområder og mulighed for at skrive artikler, lave shoppinggallerier og interviews samt sætte det hele op i CMS og Photoshop. Som webpraktikant bliver du en del af en redaktion i stor udvikling, og du vil komme til at deltage i redaktionsmøder, idéudvikling, spændende events og meget mere.

OM DIG Vi forventer, at du har en stor interesse for mode og/eller skønhed, og at du følger med i, hvad der rører sig i modeverdenen. Du brænder for online kommunikation og journalistik, og du mestrer det danske sprog på skrift. Vi forventer desuden, at du har et godt kendskab til Photoshop og interesserer dig for sociale medier, herunder kommunikation på Facebook og Instagram. Du trives i en afvekslende hverdag, hvor tempoet kan være højt, og du forstår at holde mange bolde i luften – også når der er travlt.

Praktikken skal være en del af dit uddannelsesforløb. Stillingen er ulønnet og vil omfatte 20-37 timer om ugen alt efter skolegang og fritidsarbejde.

ANSØGNINGEN Lyder det som en praktikstilling for dig, så send straks dit CV og en ansøgning til vores digitalredaktør Anette Langberg: anettel@benjamin.dk.

Skriv to idéer til historier eller nyheder, du vil skrive til Costume.dk og Stylista.dk (fire i alt). Vedhæft desuden et billede af fem ting, du ønsker dig til din garderobe/skønhedshylde netop nu – sat op i en kollage i Photoshop.

Notér i ansøgningen, hvornår du vil kunne starte, og hvor længe du har mulighed for at være hos os.

ANSØGNINGSFRIST: 12. oktober 2015
TILTRÆDELSE: 10. november eller hurtigst muligt

Vi glæder os til at høre fra dig!

Mere om Costume og dig? Få Costumes nyhedsbrev