Februar måned på Costume.dk

Vi tager hul på et spændende denimtema, drager til de internationale modeuger og siger velkommen til en helt ny bidragsyder

© Josephine Svane, Victor Jones, Anna Stokland & Signe Moesby Leth

I februar måned begynder de internationale modeuger, og vi drager afsted til både New York og London for at se på de helt nye efterårskollektioner. Og så tager vi selvfølgelig vores dygtige streetstylefotograf, Victor Jones, med os, så vi får fanget de mest fashionable damer på gaderne.

DENIM
Februar måned står desuden i det smukke denims tegn. Det er en af forårets største tendenser, og vi guider dig til de bedste denimkøb anno 2015, hvordan du styler denim til sæsonen, hvordan jeanslommer kan forme din bagdel og så tager vi dig med ind i tre jeans-elskende kvinders garderober.

FLERE OPSKRIFTER Sidste år introducerede vi den seje Signe fra Amillionmiless.com, der hver uge laver lækre opskrifter til Costume.dk. Nu er vi klar til endnu en introduktion på madfronten. Glæd dig til at finde ud af, hvem den dygtige skribent er og hold øje med Costume.dk/opskrifter.

Vi glæder os til at bruge måneden sammen med dig.

Psst ... Vidste du, at vi i januar måned udgav mere end 100 artikler til dig? Så der er masser af nyheder hver dag, og vi bliver så glad, når du kigger forbi. Vi vile jo ikke være noget uden dig <3

Kærlig hilsen

Trine Oehlenschlæger Joensen

Webredaktør