Taske, Gucci 6.125 kr. // Taske, Adax 799 kr. // Ring, Ole Lynggaard 9.950 kr. // Solbriller, Moscot 2.600 kr.

© Josephine Svane

Marts måned på Costume.dk

Glæd dig til stort accessorytema og ekstra mange rejseguides, når vi tager hul på marts måned på Costume.dk. Se her, hvad du kan se frem til

2. marts 2015 af Trine Oehlenschlæger Joensen

Jeg tror, der er magi i luften. Eller i hvert fald forår. Kan I mærke det? De lange aftener og solskinnet er lige om hjørnet, og det er blevet tid til at overveje, hvor din sommerferie skal afholdes. Hver uge på Costume.dk får du derfor en rejseguide til destinationer som Paris, Marbella og det hippe Tulum.

ACCESSORYTEMA
På torsdag 5. marts sender vi et nyt, lækkert forårsnummer af Costume på gaden med 219 accessories til sæsonen. Og på Costume.dk sætter vi også fokus på det smukke, luksuriøse og/eller budgetvenlige tilbehør, som sætter prikken over i'et i dine look. Til dette formål har vi teamet op med det seje danske brand Adax, som formår at forny sig selv sæson efter sæson, og igen i år overrasker med en kollektion, som vi næsten ikke kan vente med at få hjem til samlingen.

Det betyder guidende shoppinggallerier, fokus på solbriller og Min uge i outfits med de taskeseje Adax-piger, Pia og Naja Silfen, og Leila Yavari fra Stylebop.com, som alle mestrer brugen af accessories. 

Derudover sætter vi tasken i centrum i forskellige outfits og guider dig til, hvordan du kan vælge en variant, der passer til din stil, og så viser vi dig selvfølgelig også redaktionens personlige favoritter fra Adax.

HUSK VORES BEAUTY OG LIVING
Som altid opdaterer vi også Costumebeauty.dk hver dag med inspirerende skønhedsguides, shopping, opskrifter, sundhed, velvære og meget mere, og inspirerer dig med seje danske boliger og boligtilbehør på Costumeliving.dk.

VIDSTE DU ...
Vi er et team på seks mode- og skønhedselskende damer på redaktionen samt syv bidragsydere, der hver dag knokler for at lave Danmarks bedste modesite til dig, og vi håber, at du kan lide at læse med.

De kærligste hilsner

Webredaktør Trine og resten af Costumes onlineteam 

Gør som 24.000 andre

Seneste

Måske er du interesseret i...