Et blodigt opgør

I foråret 2021 fik en debat om gratis bind og tamponer både Folketingssalen og nettet til at buldre med skældsord om mandschauvinister, skingre feminister og ulige vilkår. Hvis der ellers var nogen tvivl, fik den ophedede diskussion endeligt slået det fast: Menstruation er stadig en varm kartoffel i samfundsdebatten. Men samtalen er vigtig at tage, for den måde, vi imødekommer (og ikke imødekommer) menstruerendes behov, kan have reelle konsekvenser – og giver derudover et vigtigt indblik i ikke bare synet på menstruation, men også i ellers usynlige kønsubalancer, mener sociologen Josefin Persdotter.

Mie Christensen

— 15. februar 2022

Der er larmende stille blandt tilhørerne i Folketingssalen på Christiansborg, mens Folketingets formand Henrik Dam Christensen fremlægger partiet Frie Grønnes forslag om at give adgang til gratis menstruations-produkter på offentlige institutioners toiletter. Debatten går i gang, og omkring 50 minutter senere er det Nye Borgerlige-politikeren Lars Boje Mathiesens tur til at træde op på talerstolen. Han indleder med at fortælle, at han har lovet sig selv at tage alle beslutningsforslag alvorligt, men at ‘citronen bliver presset rimeligt godt’ netop den dag.

“Skal der også være underbukser på offentlige toiletter? Jeg går en tur, og spontant skider jeg i mine bukser. Det er også et uheld,” siger ligestillingsordføreren, hvilket får spredt latter til at bryde ud i salen.

“Måske ville man nok sige, at jeg har et ansvar for at tage et par underbukser med i lommen, hvis jeg tror, at jeg ikke kan styre min afføring. På samme måde er det vel fair nok, at kvinder har nogenlunde styr på deres perioder og så medbringer et bind,” fortsætter han.

Lars Boje Mathiesens kommentar den dag i maj 2021 fik store dele af internettet til at koge over – blandt andet på det sociale medie Twitter, hvor han blev kritiseret for sammenligningen af menstruation og afføring samt ikke at kende til, hvordan en menstruerende krop fungerer. Andre, herunder flere politikere i Folketingssalen den dag, var enige med Lars Boje Mathiesen: At produkter som bind og tamponer er noget, langt de fleste danskere selv har råd til at købe – og at omkostningerne ved at have menstruation (hvilket i øvrigt af Kvinderådet i 2020 blev opgjort til gennemsnitligt at løbe op i 12.000 kroner i løbet af livet) ikke er en af de mest presserende ligestillingsproblematikker, vi bør beskæftige os med.

Men de faciliteter, vi tilbyder – eller ikke tilbyder – på offentlige såvel som private toiletter har faktisk reelle konsekvenser for de mennesker, som bruger dem, og siger derudover noget om, hvordan samfundssynet er på menstruerende personer. Det fortæller Josefin Persdotter, som er sociolog og doktorand på Göteborg Universitet, hvor hun forsker i menstruation og de hverdagspraksisser, som knytter sig til at være menstruerende.

“Selvom det ikke er alle kvinder, der menstruerer, og det ikke er alle, der menstruerer, som er kvinder, er menstruation dybt forankret i, hvad det blandt andet kan sige at være en kvinde. Og eftersom det er stigmatiseret og så dybt indlejret i vores kultur, at vi skal skjule menstruation, er vi også uvidende om, hvordan kvinder faktisk underkendes i forhold til det i vores samfund. Det kan man se overalt, helt ned til, hvordan vores toiletter ser ud: Der er ikke blevet taget hensyn til menstruerende personers behov, da vi standardiserede, hvordan badeværelser bygges,” siger Josefin Persdotter.

Hensynsløse designteknologier

Gennem sin forskning har Josefin Persdotter blandt andet interviewet menstruerende personer om, hvad de gør, når de skal skifte engangsprodukter som tamponer og bind eller deres menstruationskop, hvis der eksempelvis ikke er en skraldespand, eller de kommer til at spilde blod på et kridhvidt toiletbræt eller lyst gulv.

“Noget af det, jeg fandt frem til, var, at folk bruger enorme mængder af tid på at tænke på, bekymre sig over og skjule menstruation – og det gør de blandt andet, fordi toilettet som rum ikke tager hensyn til deres behov og ikke hjælper dem med at kunne udføre deres praksisser på en effektiv og nem måde,” siger Josefin Persdotter.

Tilbage i 1950’erne og 1960’erne, hvor kvinderne langsomt kom ud på arbejdsmarkedet, begyndte man at standardisere og modernisere køkkener – blandt andet ved at tilpasse højden til de personer, oftest kvinder, som benyttede dem. Lignende ændringsforslag blev stillet til badeværelserne, herunder af den amerikanske arkitekturprofessor Alexander Kira, som med idéen om at designe badeværelser ud fra den måde, folk bruger dem på, i 1966 udgav et teknisk studie kaldet The Bathroom. Heri fremlagde han blandt andet en idé til en mere ergonomisk urinal til kvinder, ligesom han foreslog at indbygge en slags kværn i toilettet, som kunne hjælpe med at skaffe engangsprodukter af vejen. Andre foreslog at implementere en brænder ved siden af toilettet, som kunne bruges til samme formål.

Så idéerne og teknologierne findes, men alligevel har den måde, som badeværelser og toiletter ser ud på, ikke ændret sig synderligt siden 1950’erne – i hvert fald ikke i Danmark og flere andre lande.

Der findes – heldigvis – efterhånden skraldespande på de fleste offentlige toiletter. Men Josefin Persdotter har interviewet flere personer, der flere gange har gået rundt med en brugt tampon eller bind i deres taske en hel dag, fordi der ikke har været mulighed for at smide dem ud. På mange offentlige toiletter har man desuden ikke mulighed for at skylle sin menstruationskop, fordi der hverken er en håndvask eller vandslange inde på selve toilettet, ligesom manglen på en vandkilde betyder, at man ikke har mulighed for at fjerne blod eller vaske lugten væk – noget, som ifølge Josefin Persdotter er et af de mest stigmatiserede aspekter ved menstruation.

“Selvfølgelig er det mere trivielt end nogle af de andre ting, som stigmaet omkring menstruation kan medføre – blandt andet, at nogle kan have sygdomme som endometriose i flere år uden at opdage det, fordi vi ikke taler nok om menstruation og underlivet generelt. Men hvis du akkumulerer alle de her små underkendelser, små ofre og små praktiske ting, som man skal bruge tid på, så sender det et ret stærkt budskab om, hvem der hører til og ikke hører til, og hvem der bliver betragtet som standarden og ikke bliver det,” siger Josefin Persdotter.

Eller sagt med andre ord: Menstruerende personer betragtes ikke som ‘standarden’, og toiletterne er designet derefter.

Pink væske og falsk blod

Heldigvis er der allerede sket meget. Kaster man et blik tilbage på historien og de kulturelle myter, der har hersket om menstruation, har det været langt mere stigmatiseret, end det er i Danmark i dag. I Det gamle testamente står der for eksempel, at en menstruerende kvinde er uren i syv dage, ligesom en mand, der rører hende, er uren.

I USA blev der i 1928 i damebladene trykt såkaldte ‘stilhedskuponer’ fra det amerikanske firma Johnson&Johnson, der producerede menstruationsprodukter, så man ikke behøvede at sige ‘bind’ eller ‘tamponer’ højt i supermarkedet. I begyndelsen af 1900-tallet mente en af gynækologiens ‘fædre’, den danske læge Frantz Howitz, at kvinder ikke måtte danse under deres menstruation, fordi det kunne gøre dem ‘for lystige’. Og vi skal faktisk ikke længere tilbage end til 1992, før danske kvinder ikke måtte blive jagerpiloter, fordi militærlæger mente, at det kunne skade livmoderen – også selvom der ikke var noget videnskabeligt belæg for den påstand.

Vores syn på menstruation i dag er faktisk i høj grad formet af tidligere tiders myter og samfundsfortællinger. I 1930’erne gjorde engangsprodukter som tamponer og bind for alvor deres indtog på markedet, og siden har det været en selvfølge, at man på supermarkedernes hylder kan finde et væld af produkter som trusseindlæg, maxi- og minitamponer, tamponer med og uden indføringshylstre samt bind med forskellige sugeevner og endda dufte. Og selvom det kan betragtes som en frihed at have så mange muligheder, og man ikke længere selv skal sy eller hækle, skrubbe og koge tøjbind, som man tidligere gjorde, er der faktisk god grund til at sætte spørgsmålstegn ved hygiejneindustriens rolle i den måde, vi i dag forholder os til vores menstruation på. Det mener for eksempel etnolog Denise Malmberg, fortæller Josefin Persdotter.

“Siden 1930’erne har hygiejneindustrien mere eller mindre monopoliseret fortællingen om menstruation. Det blev og er stadig primært et spørgsmål om hygiejne: At hvis vi ikke bruger de her produkter, er vi uhygiejniske og uciviliserede. I virkeligheden kan menstruation jo være så mange andre ting – en kropslig oplevelse eller en overgangsrite til voksenlivet, bare for at nævne nogle eksempler. Hygiejneindustrien har haft en kæmpestor indflydelse på, hvordan vi forstår menstruation i dag, og der er enormt mange penge i den industri, så selvfølgelig vil de gerne have, at vi fortsætter sådan,” siger hun.

Bare tænk på ordet hygiejnebind, der indikerer, at menstruation er noget beskidt, der skal håndteres med et produkt. Eller nyere produkter som de meget omdiskuterede Pinky gloves – en plastikhandske, som skal bruges til at fjerne tamponer med, fordi det jo (tilsyneladende) er lidt for ulækkert at komme i kontakt med sit menstruationsblod – og som blev præsenteret i den tyske pendant til tv-programmet Løvens hule. Og så er der tv-reklamerne for bind og tamponer, hvor en sanitært udseende, blå væske – ikke rød eller brunlig, som menstruation ellers ser ud – bruges til at vise produktets sugeevne.

“Der er faktisk nogle ting, de har forbedret i reklamerne – siden 1990’erne er der i nogle tilfælde blevet brugt pink væske, andre har vist rødlige pletter, og i en enkelt reklame havde Libresse brugt falsk menstruationsblod. Men den blå væske er fortsat et godt symbol på, hvor stor en distance hygiejneindustrien har skabt til kroppen,” siger Josefin Persdotter.

I sin research har Josefin Persdotter også interviewet flere, som er gået fra at bruge engangsprodukter til at benytte sig af menstruationskopper, og særligt én ting gør sig gældende i deltagernes svar: Det genanvendelige produkt har givet dem et helt nyt forhold til deres krop og menstruation, fordi de lærer mere om den rent fysisk – flowet, konsistensen og farven – og ikke mindst, at menstruationen er noget helt naturligt.

“Hygiejneindustriens stigmatisering af menstruation som noget ulækkert betyder, at vi har lært at distancere os selv fra vores kroppe. Menstruation bliver betragtet som affald, der bliver smidt ud sammen med engangsprodukterne. Når man bruger genanvendelige produkter, ser man og rører man meget mere ved sin menstruation og lærer, at det ikke bare er noget affald, der absorberes i et bind. Jeg er af den opfattelse, af menstruationskoppen er en af lederne i menstruationsaktivismen,” siger Josefin Persdotter.

Den røde bølge

Når der bliver lagt op til offentlig debat om forskellige aspekter af menstruation – omkostningerne, stigmatiseringen, manglen på faciliteter – lyder modargumentet ofte, at vi jo heller ikke taler åbent om sved, afføring eller urin. Menstruation hører, ligesom kroppens øvrige affaldsprodukter, til i det private. Og mere end én gang har Josefin Persdotter, når hun har fortalt om sit forskningsområde, skullet svare på sarkastiske kommentarer om, hvorvidt hun har tænkt sig at forske i afføring næste gang.

“Mit svar er altid nej – men det burde nogen da gøre! De ting er jo også vigtige aspekter af vores liv, både kulturelt og hvad angår at opdage sygdomme. Og ja, på mange måder kan man betragte menstruation på lige linje med afføring, urin og sved,” siger Josefin Persdotter.

Hun fortæller, at vores syn på kroppens væsker har været langt mindre præget af stigmatisering, end det er i dag. Den tyske sociolog Norbert Elias har fremsat teorier om, at vi tidligere har anset det som normalt at bøvse og prutte i offentligheden, men at vi i takt med samfundets opbygning og civilisering har forvist flere og flere af kroppens funktioner til den private sfære.

Allerede når vi som småbørn bliver pottetrænet, lærer vi, at en distance til det, der sker bag den lukkede toiletdør, hører med til at være et civiliseret menneske. Af samme grund reagerer folk kraftigt, hvis man går imod den struktur – for eksempel ved at diskutere menstruation åbent i Folketingssalen. Og selvom Josefin Persdotter mener, at man på mange måder – som Lars Boje Mathiesen – godt kan betragte menstruation og afføring som ét fedt, er diskussionen om menstruation alligevel anderledes.

“Menstruation skiller sig ud, fordi det som det eneste er knyttet til femininitet. Derfor er det særligt ærgerligt, hvis man ikke tager diskussionen seriøst – for vi ved, at kvinder er blevet overset og ikke anerkendt i mange af livets aspekter, og her har vi et værktøj til at kunne se verden gennem kvinders øjne. Menstruation giver en unik mulighed for at få øje på kønsforskelle og -uligheder i vores samfund,” siger Josefin Persdotter.

Heldigvis sker der meget inden for den offentlige samtale om menstruation lige nu. Menstruationsaktivismen boomer, som Josefin Persdotter siger – særligt takket være de sociale medier, som har skabt et rum til at diskutere ikke bare menstruation, men også andre aspekter af vores liv og samfund, der generelt ikke betragtes som værdifulde emner. Herhjemme tæller en af foregangskvinderne aktivist og kunstner Maja Malou Lyse, som for et par år siden lagde et foto af en blodig vibrator og dildo op på sin Instagramprofil.

I 2015 vakte den canadiske digter Rupi Kaur stor opmærksomhed med et billede, hvor hun ligger i fosterstilling i sin seng og har blødt igennem sine grå joggingbukser – et foto, der først blev fjernet af Instagram med begrundelsen om, at det overtrådte retningslinjerne, og siden blev genskabt af platformen, efter at Rupi Kaur skrev et offentligt takkebrev til dem for at sætte fokus på netop den problematik, hun havde ønsket at belyse: At kvindens naturlige krop og funktioner bliver censureret på sociale medier.

Menstruation har også nået samtidskunsten: Mest kendt er nok fotoet af FEMEN-aktivisten Alicia Magda Elmahdy, der sammen med en med-aktivist henholdsvis menstruerer og laver afføring på et Islamisk Stat-flag, og den amerikanske kunstner Sarah Levys portræt af Donald Trump, som hun malede med menstruationsblod, efter han i et interview med Fox News i 2015 beskyldte journalisten for at være uprofessionel på grund af hendes menstruation.

Så er spørgsmålet bare, om den røde menstruationsbølge – i kunsten, på de sociale medier og i de politiske debatter – har et faktisk potentiale til at kunne rykke ved fordomme om og stigmatiseringen af menstruation i dag.

“Det synes jeg allerede, den har gjort, men intet varer evigt. Hvis vi ser tilbage på historien, har der været mange bølger af menstruationsaktivisme, som dog hurtigt er døet ud,” siger Josefin Persdotter.

Det gælder blandt andet i 1970’erne, hvor producenterne af tamponer begyndte at tilføre parfume for at neutralisere lugten af menstruation, hvilket fik kvindebevægelsen til at problematisere, hvorfor man skulle skjule sin menstruation, og kaste om sig med kampråb som: ‘Ingen kemikalier i kussen’ – men samtidig viste en undersøgelse, at 70 procent af de danske kvinder fortsat benyttede sig af tamponer.

Alligevel tror Josefin Persdotter på, at vi nu, med de nye teknologiske muligheder, har en langt større mulighed for at ændre den måde, vi taler om og forholder os til menstruation på i dag.

“Så længe de sociale kanaler forbliver på den måde – at de skaber et intimt rum, hvor man kan tale åbent om forskellige emner, der ellers er stigmatiserede – er der en reel chance for, at vi kan gøre visse aspekter af livet langt mindre private og hemmelige. Hvis det kan lade sig gøre, tror jeg på, at der kan blive skabt vedvarende ændringer i synet på menstruation i vores samfund,” siger hun.

Relaterede artikler