Shop vintage som Helena

Helena Christensen har stor kærlighed til vintagetøj. Kjoler, jakker og tilbehør fra en svunden tid giver et personligt look. Helena Christensen og Coca-Cola light guider dig her til verdens bedste vintage-butikker, så du kan få fingre i Helenas stil

© Coca-Cola

København

København

FN92

Hvis du har en hang til smukke kjoler, så læg vejen forbi FN92. Nogle af kjolerne har deres originale udseende, mens andre er customized af Pauli Tvilling. FN92 har kjoler fra mange forskellige tidsperioder: perlebroderede kjoler fra starten af 1900-tallet, kjoler med psykedelisk print fra 1970'erne og kjoler i overdrevet afdansningsbal-look fra 1980'erne. Du finder også nederdele, toppe, tasker, sko, bælter og hatte hos FN92.
FN92, Larsbjørnsstræde 6, København K. FN92shop.com. Prag Butikken Prag er det nyeste sted at shoppe vintage i København, og med tre store afdelinger er det også et af byens største. Prag har samlet masser af gode ting: nederdele i alverdens mønstre og snit, casual silkebukser, kjoler til både hverdag og fest og mængder af pailletter, læder og denim. Hylde efter hylde præsenterer et overdådigt udvalg af sko, og støvler er smart ophængt på bøjler.
Prag, Vesterbrogade 98, København K.

Décor
At træde indenfor hos Décor er som at træde ind i en fortryllende tidslomme. Her er tøj tilbage fra 1850 og frem til i dag, som du kan bruge som det er eller matche med mere tidssvarende accessories for et personligt udtryk. Balkjoler blander sig med silkebluser, pelse med skræddersyende jakker og korte cocktailkjoler med slanke gulvlange snit. Décor har også alt det fineste tilbehør. Her er dekorative vifter, handsker i alle farver, tasker overbroderet med perler og hårbånd med fejende fjer.
Décor, Rømersgade 9, København K. Decorvintage.dk.

New York

New York

Resurrection
Samlere fra hele USA sælger deres tøj og accessories i vintagebutikken Resurrection i New York. Det betyder en uovertruffen samling af kjoler fra sofistikerede Pucci og Halston og ikke mindst mange tasker fra mærker som Gucci, Hermès og Chanel. Priserne er i den dyre ende. Butikken ligger i området Nolita, som er tæt på Helenas hjemkvarter, Greenwich Village, og går du efter andet end tøj, finder du også en fin samling af solbriller, sko og pelse samt inspirerende modebøger.
Resurrection, 217 Mott St.

London

London**Beyond Retro
Beyond Retro er en af Londons bedste vintagebutikker med et udvalg fra tidsperioden 1900 til 1990. Her er stramme uniformsjakker, feminine blomstrede kjoler, glitrende pailletjakker og sexede badedragter, og udvalget af accessories er stort fra fine blondetørklæder til cool kæder. Beyond Retro har også en butik i Stockholm, men vil du spotte kendisser blandt vintagetøjet, skal du til London. Senest har stilikonet Emma Watson forladt butikken med fulde poser.
Beyond Retro, 23-28 Penn St., Beyondretro.com.**

Paris

Paris

Ancienne Mode
Helena Christensen har afsløret, at hendes yndlingsperiode inden for vintage er 1920'erne, og hos Ancienne Mode i Paris finder du exceptionelle ting fra netop den periode. Butikken samler på smukke kostumer og tøj fra fortiden, så elegante silkecapes og velourkåber blander sig med fantastiske perlebesatte Charleston-kjoler og yndige blomsterbroderede sjaler. Det udvalgte tøj spænder primært fra perioden 1840 til 1940, hvilket giver et indblik i en tid, da påklædningen var knap så praktisk som i dag, men Ancienne Modes udvalg kan være med til at give netop det personlige look, som Helena står for.
Ancienne Mode, 17 Rue Moret, Ancienne-mode.com.

Milano

Milano

Cavalli e Nastri
Italienske Cavalli e Nastri har et enormt udvalg af kjoler fra slutningen af 1800-tallet frem til omkring 1970. Derfor kan du finde både luftige hvide kjoler med yndige hulbroderier, stribede kjoler med strutskørter og lårkorte blomstrede kjoler i stramme snit. Butikken er lile og lys, så du finder nemt frem til det, du leder efter. Særligt udvalget af tasker er rigtig godt med alt fra Gucci til Dior samt autentiske hatteæsker. Cavalli e Nastri, Via Brera 2, Cavallienastri.com.

Berlin

Berlin

Colours Kleidermarkt
Berlin er en af verdens bedste byer, når det gælder vintageshopping, og en af de butikker, du ikke må gå glip af, er Colours Kleidermarkt. De 1.000 kvadratmeter har især tøj og accessories fra 1970erne og 1980'erne. Her er både pels, kittelkjoler, rockede T-shirts og masser af hatte, sko og 1980'er-elastikbælter. Trods de mange kvadratmeter er indretningen overskuelig. Accessories er fint delt op, og de skøre ting, som farverige tyrolerkjoler, hænger for sig.
Colours Kleidermarkt, Bergmannstrasse 102, Kleidermarkt.de.

Sådan shopper du vintage

Kjole fra FN92 til 1.500 kr. Få Pauli Tvillings, indehaver af vintagebutikken FN92, bedste tips til vintageshopping.

Hvad er et godt vintagekøb?
Når du finder et stykke vintage, der er 60 til 70 år gammelt, som sidder skræddersyet, er velbevaret og har et moderne udtryk.

Hvad er vigtigt at holde øje med, når man shopper vintage?
Vintage skal købes for at bruges, så køb kun ting, som du kan bruge mere end én gang. Se efer mølhuller, pletter og lignende. Og husk, at enkelte små defekter af og til må accepteres, hvis man taler om meget fine og gamle ting.

Hvordan 'snuser' man sig frem til et godt vintagekøb?
Kig efter håndsygning. Er lynlåsen og oplægning lavet i hånden, og er der hægter ved lukninger, så er det ofte skræddersyet fa en tid, hvor et stykke tøj kostede en halv månedsløn.

Sådan passer du på dit vintagetøj

Hårbøjle fra FN92 til 400 kr.

Få Pauli Tvillins, indehaver af vintagebutikken FN92, bedste tips til at passe på dine vintagekøb.*Hvordan vedligeholder man bedst sine vintagekøb?*
-Vintage er som veteranbiler, det skal af og til på 'værksted' for at blive repareret. Brug tøjet, men husk, at for eksempel lynlåse og sømme under armene af og til skal syes igen.
-1800-tallet til 1910: ingen vask, kun damp, for eksempel fra badeværelset, eller få dit renseri til at dampe tøjet.
-1920'erne og 1930'erne: skal dampes eller håndvaskes i koldt sæbevand.
1940'erne og 1950'erne: skal dampes eller håndvaskes i lunkent vand.
1960'erne, 1970'erne og 1980'erne: kan ofte renses eller skånevaskes i vaskemanskinen. Mange pletter kan fjernes ved at massere stoffet med almindelig opvaskemiddel efterfulgt af vask.

Hvordan fjerner man eventuel lugt fra et vintagekøb?
Lugten af fugtigt loftrum sidder i noget tøj. Det bedste er at putte en smule eddike i vaskevandet, en smule skyllemiddel og så ud i den friske luft. Det virker ofte, men noget er så hårdt ramt, at det aldrig forsvinder. Ved tøj, som ikke kan håndvaskes, er det kun rens, der måske kan fjerne lugten. *'**Coca-Cola light', Coke light' and the 'Coca-Cola Contour Bottle' are registred trademarks of the Coca-Cola Company. 2009 The Coca-Cola Company.*