Vind din dømmesofa: Hvilken stil er din favorit?
Costumes redaktion har hevet 3 af sæsonens look ind i dagligstuen. Send en stemme efter din yndlingsstil, og vind en sofa fra Sofakompagniet
AfI går aftes holdt Costume sammen med Sofakompagniet en designaften sammen med 100 læsere. Det var hyggeligt, men også lærerigt for Costume-redaktionen holdt et inspirerende indlæg om, hvordan du kan få tendenserne fra catwalken ind i dagligstuen. Til at vise, hvordan vi ville gøre det, havde redaktionen opstillet tre interiørstyles inspireret af sæsonens bedste look fra catwalken.
Selvom du ikke selv var der, skal du ikke snydes for de bedste tips og måden at anskue mode som inspiration til dekoration i hjemmet.
Det kommer vi til om et lille scroll, for du skal først have styr på, hvordan du deltager i juletidens bedste konkurrence for design-, bolig- og modeinteresserede.
HVAD KAN DU VINDE? Din yndlingssofa fra hele Sofakompagniets store, stilige kollektion – kig nærmere på de mange designs her.
SÅDAN DELTAGER DU
Hop ind på Costumes Instagram, hvor vi i dag – 4. december – lægger alle tre look op.
Du deltager ved at regramme det look, du bedst kan lide, følge @Sofakompagniet og hashtagge #Costumedk, #Sofakompagniet og #Stylechallengedk.
Vi finder vinderen d. 13/12, som får besked via Instagram og bliver offentliggjort på Costume.dk. Husk at have en offentlig profil, så vi kan se dit regram.
Vi er spændte på at se, hvilken stil I bedst kan lide.
Nu til tankerne bag vores tre boligstyles inspireret af tre af de mest markante look fra AW15-kollektionerne. Så er du klædt ordentlig på til at finde din yndlingsstil.

Åbningslooket fra Guccis vinterkollektion ramte en hel særlig fornemmelse hos os. De feminine farver tilsat bohemedetaljer, som skødeløst hår, giver tilsammen et look, som let transformeres til din bolig. Her har vi ramt stemningen med Sofakompaniets fantastiske venindesofa, Murphy, i den helt rigtige farve og stylet det med røde blomster og rødt stål i form af sofabordet og sidebordet. Stylingen henter farveelementer fra Gucci, men også materialevalget er inspireret af kontrasterne i tøjet.

Nogle vil måske tænke, at det er en svær farve at have i hjemmet, men sættet fra Altuzarra bliver – ligesom sofaen Henley – gjort hverdagslækker med stramme elementer, enkelt tilbehør og eventuelt et lille farvesplash. Stilen er 60'er-rigtig på en spiselig og indbydende måde, som de fleste kan forholde sig til. I hvert fald de modige.

Det grå uldsuit fra Stella McCartney er helt rigtigt til en travl karrierekvinde anno 2015. Til sofamiljøet har vi genbrugt farven og et lignende materiale på sofaen Herman, som på en gang signalerer komfort og en lidt strammere styling – casual komfort, når det er bedst. Vi har forsøgt at bløde stylingen op med små personlige elementer, der giver liv og personlighed, ligesom den løse skuldertaske modellen bærer som en clutch.
Husk at finde din favorit på Costumes Instagram og deltage i konkurrencen, hvor du kan vælge mellem en af de tre sofaer vi har valgt – eller find din egen favorit i Sofakompagniets kollektion her.
