Årets største nummer: Costume Collector’s Edition
Glæd dig til over 200 sider fyldt med alt, du skal vide til efteråret, interviews med inspirerende kvinder og meget, meget mere
AfDet er med en vis portion stolthed, at vi i dag sender årets største nummer på gaden: Costume Collector’s Edition.
Glæd dig til over 200 sider med alt det, du skal vide til efteråret. Alle de ny trends, både dem, der bobler, og dem, du allerede så småt har stiftet bekendtskab med. Moderedaktionen har lavet efterårets ypperste liste, der guider dig til alt fra interiør, kunst og blomster til – naturligvis – stil.
Månedens magasin er naturligvis også fyldt med kvinder, der fascinerer og inspirerer. Du kan blandt andet møde ikonet Suzanne Brøgger, der er en af vor tids største forfatterinder, og multitalentet Ana Kras, som både fotograferer, designer og synger.
Derudover har vi bedt de tre talentfulde kvinder Helena Christensen, Mette Moestrup og Evren Tekinoktay indfange tre særlige kvinder i et fotografi, et digt og et kunstværk.
Du får selvfølgelig også smukke modeserier, guides til naturlig skønhed – og meget, meget mere.
