Costume gør dig klar til sommer, sol og ferie
I det nye magasin får du inspiration til alt, du skal bruge for at få en perfekt sommer. Se, hvad du skal glæde dig til, her
AfVi er stolte over at kunne løfte sløret for denne måneds Costume, der har ingen mindre end topmodellen Erin Wasson på forsiden. Gennem to årtier har hun domineret catwalks og magasinforsider, og hendes afslappede stil kopieres af tusindvis af kvinder verden over. Kom meget tættere på Erin Wasson i det nye magasin, hvor vi har mødt hende i L.A.
En anden sej kvinde, du kan blive klogere på i det nye Costume, er Elsa fra Frost, Disneys mest populære heltinde til dato. Hvorfor vi synes, hun er vigtig at sætte fokus på, kan du læse i magasinet.
I skrivende stund viser Danmark sig fra sin bedste side, og vi kan ikke få armene ned over solen, der skinner fra en skyfri himmel. Har du det på samme måde og er ved at planlægge årets sommerferie, så er der masser af inspiration at hente i det nye magasin. Redaktionen giver dig sine bud på de bedste feriedestinationer og musthaves til kufferten, de bedste sommerkøb og så får du den ultimative guide til den perfekte somemr i Danmark.
Scroll ned her, og få et smugkig på noget af alt det, du skal glæde dig til at læse i det nye Costume, der kommer på gaden i morgen, torsdag d. 12. maj.

1 item, 4 stilarter
Slip-in-kjolen er ikke til at komme uden om denne sommer, og Costumes assisterende moderedaktør, Jeanette Madsen, har fundet en perfekt, hverdagsvenlig version. I det nye magasin guider hun dig til at style kjolen på fire forskellige måder.

Redaktionens feriedrømme
Hvilke planer har Costume-redaktionen for sommeren, og hvad vil vi pakke i kufferten? Svaret finder du i det nye Costume 170, hvor vi deler vores bedste tips til alt fra Ama'r til Los Angeles.

Er der et nyt ideal på vej?
Hovedpersonen i animationsfilm Frost, Elsa, er blevet kult blandt småpiger over hele verden, men hun skiiller sig ud fra Disneys mange tidligere kvindelige figurer og heltinder.
Barbie har i år også fået en makeover, og medierne diskuterer, om det er et nyt ideal på vej? Læs artiklen i det nye magasin, og se, om du er enig.

Erin Wasson
Model, designer og stilikon: Der er ingen andre, som smukke Erin Wasson, og udover at være Costumes forsidemodel i denne måned, finder du hende også inde i magasinet i en inspirerende modeserie.
Costumes moderedaktør, Thora Valdimarsdóttir, var et smut i L.A., hvor hun har stylet Erin Wasson i det ene sommerlige outfit efter det andet, og vi håber, du bliver inspireret til dit eget sommerlook.

Costume tester
Ønsker du dit smil en tand lysere? Der er masser af produkter og muligheder på markedet, og på redaktionen har vi testet tre veje til hvidere tænder.
Bliv meget klogere på tandblegning, og læs om vores oplevelser og resultater.

Månedens konkurrence
Bliver du den heldige vinder i månedens konkurrence, kan du forskønne din stue med en lækker sofa fra Sofakompagniet til en værdi af 5.999 kroner.

Fra os til dig
Du kender det helt sikkert: Du er på farten, din makeup ligger i bunden af din taske, og når du skal bruge noget af det, går den store eftersøgning igang. Og i værste tilfælde er din makeup brudt ud af emballagen og er smittet af på alt i din taske!
Vi synes, du fortjener ro og orden i din taske, og derfor har vi udvalgt denne flotte makeuppung fra Adax i et særligt tilbud til dig.
Makeuppungen er i lækkert kvalitetslæder og indeholder et lille spejl med fine læderdetaljer. Den måler 11 x 17 cm, så der er plads til det mest nødvendige.
Makeuppungen fra Adax koster i sig selv 399 kroner, men køber du den sammen med fem numre af Costume, er din pris kun 179 kroner!
