© Henrik Bülow, Olivia Frølich, Rasmus Weng Karlsen

Costumes novembernummer er på gaden nu

Glæd dig til Costumes novembernummer, der kommer med hele fire forskellige forsider. Magasinet er fyldt med interiør, mode og skønhed, og så indeholder det også Costume Mini, der omfavner alt om babyer, børn og moderskab.

Forsiderne

SABINA KARLSSON: STRIK Jacquemus hos Mytheresa.com 2.000 kr. JEANS vintage-Levi's hos Episode 350 kr. STRØMPEBUKSER Chanel 2.800 kr. MAVEKÆDE Elhanati 6.900 kr. FOTOGRAF Olivia Frølich STYLING Kristine Halken.

MOEISHA ADEN: KJOLE Celine by Hedi Sliman pris på forespørgsel
FOTOGRAF Rasmus Weng Karlsen STYLING Kristine Halken.

ROSEMARIE MOSBÆK: STRIK Hermès 12.700 kr.
FOTOGRAF Rasmus Weng Karlsen STYLING Kristine Halken

FLEUR BROFOS ASMUSSEN: JAKKE Hermès 55.000 kr. NEDERDEL Hermès 115.000 kr. ØRERINGE Fleurs egne.
FOTOGRAF Henrik Bülow STYLING Camilla Larsson

Månedens leder

SAMMENHOLD
"Forleden var jeg til en fødselsdagsmiddag, hvor jeg snakkede med en kvinde, der arbejder i kunstbranchen. Hun fortalte, hvor svært det er for kvinder at gøre opmærksom på sig selv, og at det ofte er mænd, der dominerer og bestemmer, hvilke kunstnere der skal udstilles og promoveres og derved kan blive synliggjort for andre end kunsteliten. Sådan er det desværre i alt for mange brancher, og selv om vi konstant snakker om ligestilling, ligeløn og ligebehandling, er vi ærgerligt nok kommet ufatteligt langt bagud i Danmark – også i forhold til mange andre lande i Europa. Vi kvinder skal huske at stå sammen, bakke hinanden op og hjælpe hinanden frem – ikke blot i forhold til ligestilling, men også i forhold til mangfoldighed og ikke mindst idéen om, at vi skal kunne klare alt selv og have et perfekt liv.

I dette nummer af Costume skal du møde ni skarpe, kloge og indsigtsfulde kvinder i forskellige aldre. De fortæller om deres erfaringer og lærdom gennem livet og giver gode råd, med hensyn til hvilke bump, der kan komme på vejen, og hvordan du håndterer dem bedst – for ligegyldigt hvor du er i dit liv, er erfaring og læring noget, der sker løbende og kan gives videre til andre kvinder. De har allesammen en god portion mod og tør være ærlige over for sig selv og andre og har med tiden lært, at det ikke er lykken altid at gøre, hvad der bliver forventet af dem – og at det ofte hjælper at sige nej.

Du skal blandt andre møde den 40-årige chefredaktør Mette Østergaard, der har fundet ud af, at modgang ikke nødvendigvis behøver at være dårligt, for det er der, du vokser og mærker dig selv bedst, 79-årige ekspolitiker Ritt Bjerregaard, der hele sit liv har været i en mandsdomineret verden, og 36-årige Moeisha Aden, aktivist, performer og debattør, der med tiden har lært, at det er muligt at være sort og muslim og leve et liv som transkvinde, og det budskab arbejder hun hårdt for at få ud til andre i samme situation. Mød dem og de seks andre kvinder på side 34, og nyd de mange forsider med fantastiske kvinder.

Vi har op til flere gange lavet et mødre og døtre-tema i Costume, og hver gang oplever vi begejstring fra mange af vores læsere. Det har resulteret i, at vi for første gang lancerer Costume Mini. Et magasin, der omhandler det dyrebareste, vi som mødre har, nemlig vores børn. Vi har videreført Costumes æstetiske og inspirerende univers til 54 sider, der omfavner babyer og børn, tips til opdragelse, nye idéer til dig som mor og masser af inspiration til de mindstes garderober. Se det hele på side 93, hvor du også kan læse mine og resten af redaktionens tanker om moderskab.

Kærligst Rikke Amtorp Christensen, chefredaktør."

Håndplukket til dig