Costumes store modenummer + hårelastikker fra Bon Dep

Læs alt om den nye sæsons største tendenser, mød tre af Danmarks største stilikoner, og få tre af de populære hårelastikker fra Bon Dep

“Moden er et spejl af sin omverden”. En sætning, der er blevet sagt og skrevet utallige gange før – og lige så mange gange har vist sig at være rigtig.

I det nye nummer af Costumer, der er på gaden nu, hylder vi den nye sæson, forår/sommer 2019, og tager hul på sæsonnes mode, der ud over at være defineret af en lang række dugfriske tendenser også siger en hel del om den tid, vi lever i.

Magasinet giver dig det fulde overblik over de internationale modeuger, 385 fantastiske fund og inspiration til, hvordan du bruger den nye forårsmode.

Glæd dig også til at møde tre seje kvinder med en personlig stil, der skiller sig ud fra mængden, stjernedesigneren Simon Porte Jacquemus og Helena Christensen.

Derudover kommer du med på fire drømmerejser, får de nemmeste skønhedstips til hverdagen – og meget, meget mere.

Med månedens Costume følger tre af de populære hårelastikker fra Bon Dep. Vælg mellem to forskellige farvekombinationer – kraftig lilla, mørkeblå og pink eller støvet lyseblå, multifarvet og sart lyserød.