Nyt Costume på gaden: Party special
Der er fest på programmet i det nye Costume! Læs, hvordan den danske modeelite fester, få inspiration til dit eget festlook og meget meget mere
AfFest, fest, fest
I morgen, torsdag d. 12. november, lander det nye nummer af Costume, og vi har denne måned forberedt noget helt særligt til dig. Magasinet er nemlig fyldt med fest!
Vi har samlet en række stilfulde kvinder, der fortæller om alt fra deres bedste festminde til deres bedste festsang, og så guider vi dig hele vejen rundt om den perfekte fest: Det bedste outfit, de bedste playlisterog alt, hvad du ellers skal bruge.
Det er selvfølgelig kun et udpluk af noget af alt det, du kan læse i det nye Costume 165, og som altid finder du også den bedste shopping, skønhed, inspirerende kvinder i modebranchen og meget, meget mere.
Smugkig i magasinet her, og se noget af alt det, du skal glæde dig til.

Sådan fester den danske modeelite
Fra designeren til modellen til forretningskvinden til PR-konsulenten – kom helt tæt på, hvordan de danske modedronninger fester.
Hvad er den bedste fest, de har holdt, hvad får dem ud at danse, hvad tager de på og hvad er deres vildeste festminder? Læs med i det nye Costume.

Frenhæv det bedste
Er du ked af bestemte områder på din krop, kan du nemt med små, enkle tricks fjerne fokus fra dem ved at fremhæve noget andet. Kunsten ligger i at vælge de rigtige snit, og Costumes assisterende moderedaktør, Jeanette Madsen, guider dig.

Naturlige behandlinger
Costume har testet naturlige metoder, der strammer huden op i ansigtet. Læs redaktionens oplevelser ved de bedste behandlinger og de bedste produkter – find inspiration til foryngende hjælpere i det nye Costume 165.
Psst ... Se i denne videoguide, hvordan du giver dig selv en anti-age massage

En dag i et luksusliv
Hendes hjem er i London, sommerhuset på Ibiza, hendes børn går i skole med Beckham-børnene og på mærkerne på hendes tøj står der Balmain og Saint Laurent.
Costume har fulgt et døgn i indretningsarkitekten Caroline Legrands liv, der er mere ekstravagant end de flestes!

Modeserier
Costume giver dig inspiration til din styling, og i det nye Costume 165 finder du, som altid, inspirende modeserier.
Vi går festsæsonen i møde, og i denne cool modeserie har Costumes moderedaktør, Thora Valdimarsdóttir, og assisterende moderedaktør, Jeanette Madsen, været en nat på Sunday Club i København for at fange den bedste stemning til de perfekte festoutfit.

Konkurrence
Opgradér din garderobe med 2nddays feminine og legesyge univers med shopping for 10.000 kroner, hvis du vinder denne måneds konkurrence.
