
Nyt Costume på gaden: #Selfie
Glæd dig til hele 3 forsider og ALT, hvad du skal vide om selfies, de største Instagram-stjerner og meget, meget mere. Smugkig i magasinet her
AfThe Selfie Issue
På Costume-redaktionen har vi glædet os ekstra meget til at dele denne måneds magasin med dig. Vi sætter nemlig fokus på de sociale medier, og har fået fire af modebranchens største instagrammere på forsiden: supermodellen Nina Agdal, forretningskvinden Christiane Schaumburg-Müller samt modelparret Tobias Sørensen og Jasmine Tookes.
Når Costume 165 kommer på gaden i morgen, torsdag den 10. december, kan du derfor vælge mellem hele tre forskellige forsider!
Inde i magasinet kan du komme helt tæt på Instagram-stjernerne, hvor de fortæller om deres karrierer og hvordan, de har brugt de sociale medier som et led i deres succes.
Glæd dig også til at læse om selfiens historie, fremtiden på de sociale medier og meget, meget mere. Som altid i Costume finder du også guides til mode, skønhed og sundhed, og du får den bedste inspiration til din vinter.
Læs med herunder, og smugkig på et udpluk af noget af alt det, du skal glæde dig til i det nye Costume 165.

Selfiens historie
Selfien er meget mere end et billede af dig selv, og fænomenet går meget længere tilbage, end du tror. Costumes journalist, Liv Collatz, fortæller dig alt, hvad du skal vide om selfies.

Interviews
Forsidemodellerne på Costume 165 er nogle af modebranchens største og mest kreative instagrammere, og i magasinet kan du komme helt tæt på dem.
Her er det verdens smukkeste par, ifølge den britiske avis The Independent, den danske model, Tobias Sørensen, og hans kæreste, Jasmine Tookes, der til sammen følges af over 800.000 følgere på Instagram.

Udsalg!
Før vi får set os om, er det tid til årets største udsalg. Men hvad skal du gå efter, når du shopper?
Vi har talt med tre erfarne shoppere – en model, en indkøber og en stylist – der giver deres bedste udsalgstips og fortæller, hvad de selv skal gå efter til det kommende udsalg.

Baby, it's cold outside
Januar behøver ikke være trist og grå – Costume-redaktionen guider dig til den bedste selvforkælelse og hvordan, du kommer bedst gennem måneden.

Flotte frisurer
Costumes skønhedsredaktør, Anne Mønsted, guider dig til de flotteste håropsætninger fra catwalken. Hvis du drømmer om inspiration til nye hverdagsfrisurer, der ikke tager uanede mængder af din tid om morgenen, finder du det i det nye Costume 165.

Månedens konkurrence
Sony har skabt et tv, du virkelig gerne vil have hængende i dit hjem. Det er verdens tyndeste med blot 4,9 mm, og har en teknologi, der gør din tv-oplevelse til netop en oplevelse!
Præmien har en værdi af 26.000 kroner, og du kan deltage i konkurrencen her:
