Nyt magasin: Costume sætter spot på kvindeliv i 2020 og forårets accessories
Mød tre generationer af kvinder, der gør status over kvindekampen, og få foråret ind i garderoben med farverige fund og inspiration til sæsonens accessories
Af256 sider fyldt med mode, design og interiør. Det får du denne måned, når du køber dit Costume, da der også følger et nummer af Bo Bedre med.
I månedens Costume byder vi foråret velkommen med farverige fund til garderoben og masser af inspiration til sæsonens accessories.
Med forårets komme følger også en af vores foretrukne mærkedage: Kvindernes kampdag 8. marts. I det nye nummer af Costume skal du derfor blandt andre møde Fleur, Souvanni og Iris, tre generationer af kvinder, der gør status over kvindekampen og sætter ord på livet som kvinde igennem de seneste 90 år.
Glæd dig også til et eksklusivt interview med instruktør Greta Gerwig og skuespiller Saoirse Ronan, som vi har talt med i forbindelse med den nye filmatisering af det feministiske værk Little Women.
Du får selvfølgelig også inspirerende modeserier, de bedste nyheder fra skønhedsverdenen – og meget, meget mere.

Du får også et nummer af Bo Bedre
Sammen med dit Costume får du også et nummer af Bo Bedre.
Her kan du blandt andet opleve en københavnerlejlighed i topklasse, en guide til 80 spændende nyheder og en række inspirerende bud på nye bade- og soverum.
