Nyt magasin: Hvorfor smuk mad spiser sig ind på moden

I det nye nummer af Costume, som er på gaden i dag, kan du læse alt om mad: Hvad du skal spise denne sommer, hvor du skal spise det, og hvordan vi iscenesætter os selv med den mad, vi spiser.

easy-peacy
© Madeleine Carstensen
"Verden er blevet så mættet af nye produkter. Det, som folk husker, er, hvordan noget fik dem til at føle, frem for at de fik en ny t-shirt"

Sådan lyder installationskunstner Laila Gohars tanker om, hvorfor modebranchen gennem de seneste år gradvist har vendt sig mod den kulinariske verden. Laila Gohar er selv et eksempel på tendensen: Hun mikser mad og kunst – og gør det så godt, at modehuse som Prada og Hermès står i kø for at lave samarbejder med hende. Nu har hendes fortolkninger af blandt andet æg, æbler og jordbær ført til et designsamarbejde med det danske interiørbrand Hay, og det – og meget mere – kan du læse om i det nye Costume, som er på gaden i dag.

Stort madtema

I det nye magasin har vi fokus på mad: Hvad du skal spise denne sommer, hvor du skal spise det, og hvordan vi iscenesætter os selv med den mad, vi spiser. Derfor kan du blandt andet møde kvinderne bag den populære Instagram-profil @tosultnepiger, der har spist sig gennem – og anmeldt – en god håndfuld af Københavns bedste madsteder, og de giver blandt andet deres anbefaling af to skjulte kulinariske perler i København, som du ikke må gå glip af.

I magasinet får du også personlige rejsetips til alt fra Ibiza til Bornholm – og hvor du skal spise dine måltider, mens du er afsted. Skal du holde sommerferie i Danmark, guider Costume-redaktionen også til deres yndlingsspots i København, hvor du kan sætte tænderne i alt fra franske oste til kartoffelmader. Ynder du selv at stå i køkkenet, får du i magasinet tre populære danske kokkes bedste opskrifter, der smager af sommer og sol.

Skønhedsredaktør Marie Alkestrup guider også til, hvilke af sommerens frugter der ikke bare smager godt, men også vil fugte, styrke og smøre din hud indefra. Og så finder du i magasinet inspiration til sommerens bedste mode – fra en stor badetøjsguide til en smuk modeserie, hvor vi drømmer os til De Baleariske Øer og deres krystalklare strande.

Få sommerens fineste solbriller med Costume

Lige nu får du et par flotte solbriller med i pakken, når du tegner dit abonnement på Costume.

  • Du får leveret 3 numre af Costume direkte til din postkasse for i alt kun 99 kroner inkl. fragt (butiksprisen er 79,95 kroner per magasin).
  • Bonus: Du får fuld digital adgang til Costume via Wype-appen.
  • Du kan opsige dit abonnement når som helst.

Tegn dit abonnement nu

solbriller-costume