Nyt magasin: “Når man er åben, finder man ud af, at alle andre jo også har været til parterapi”

I dag er der et nyt Costume på gaden, hvor vi blandt andet sætter fokus på grænser.

Sus-Freja-1

STYLING Annika Z. Agerled

© Jonas Bie

Hvor går din grænse?

I det nye Costume, der er på gaden i dag, sætter vi fokus på grænser. Derfor kan du blandt andet møde parret Freja Kirk og Sus Wilkins, der fortæller om at navigere i at være offentlige personer, der åbner op om emner som køn og kærlighed, der rammer helt ind i privatsfæren, men samtidig holder noget for sig selv.

Vi har også undersøgt, hvordan du bedst lærer dine grænser at kende og kommunikerer dem, så omverdenen forstår dem.

I artiklen Change is coming kan du møde nogle af de skikkelser i den skandinaviske modebranche, der i vores øjne bryder grænser og vil sætte hver sit vigtige præg på den – fra model Rawdah Mohamed, der vil være med til at konfrontere poblemerne i modebranchen – for eksempel når en samarbejdspartner ikke forstår, at hun ikke vil vise sit hår, og søskendeparret bag mærket (Di)vision, der laver tøj udelukkende produceret af deadstock-materialer. Vi tegner også et portræt af designeren Virgil Abloh, der desværre døde i november sidste år. Han brød grænser i sit arbejde ved at forene gadens æstetik med luksusmoden og så det som sin største drivkraft at inspirere andre unge mennesker med samme baggrund og hudfarve som ham til at drømme stort.

Når det gælder skønhed, får du en guide til alle de bedste eyelinere, så du kan ‘draw the line’ præcis, hvor det passer dig og dit øje, og du kan møde to kvinder, Brenda Roslyng og Josephine Bredsted, der fortæller om at leve og slutte fred med hudsygdommen akne.

Der er selvfølgelig også masser af opløftende forårsmode – blandt andet i serien When in Rome, hvor influencer Sophia Roe er fotograferet i blonder og hættetrøjer i Roms gader, og i guiden, hvor moderedaktionen har fundet alle forårets fineste fund, der ikke kan gøre andet end at få smilet til at pible om kap med erantisserne udenfor.

Sophie-Roe1

STYLING Annika Z. Agerled

© Phillip Messmann