I Costume 105 får du en stor guide til din budgetshopping. © costume.dk

Nyt nummer af Costume: Highstreet

Få masser af tips til din budgetshopping + Se, hvad du kan glæde dig til i 2011

I det nye nummer af Costume, der udkommer torsdag 23. december, får du masser af tips til din budgetshopping. Du kan blandt andet se, hvem der laver de bedste billige jeans, hvor du finder sæsonens items på budget, og hvordan du får stilikonernes look til ingen penge.

Costumes assisterende moderedaktør, Anne Mønsted, tester, om det er muligt at finde en komplet udgave af et af sæsonens looks til bare 2.000 kroner. Vi kan godt afsløre, at det er muligt.

Fra Fendis catwalk til Costumes assisterende moderedaktør, Anne Mønsted. Foto: Scanpix og Anne Mie Dreves.

Fra Fendis catwalk til Costumes assisterende moderedaktør, Anne Mønsted. Foto: Scanpix og Anne Mie Dreves. I det nye nummer af Costume får du også et overblik over dit nye modeår. De hotteste butikker, skønhedseksperter, pladeselskaber, restauranter og barer giver deres bud på, hvad de satser på i 2011.

I 2011 er der fokus på læber og fluorescerende farver som hos Diane von Furstenberg. Foto: Scanpix.

I 2011 er der fokus på læber og fluorescerende farver som hos Diane von Furstenberg. Foto: Scanpix. Costumes journalist Marie Vidø har været i London for at interviewe sangerinden Duffy, der er aktuel med et nyt album, Endlessly.
"Jeg har været igennem alt det med at prøve at passe en størrelse seks (34, red.), og så blev jeg flov over mig selv. Vær realistisk. Hvorfor lade som om man er noget, man ikke er? Ting, der strammer, vil få alle til at føle sig store. Gå i smukt tøj, der passer, så bliver du meget gladere. Det handler ikke om en størrelse, men om en form," siger Duffy blandt andet til Costume.

26-årig Duffy er aktuel med albummet Endlessly. Foto: Lachlan Bailey.

26-årig Duffy er aktuel med albummet Endlessly. Foto: Lachlan Bailey. Kurver som Marilyn Monroe, på kur med Dr. Atkins, til aerobic med Jane Fonda og olie-shots og detoxing. Få sundhedshistoriens højdepunkter fra 1900'erne til i dag.

Aerobic-gudinden Jane Fonda (nummer to fra venstre) viste i 1980'erne vejen til et smukt ydre. Foto: Bulls.

Aerobic-gudinden Jane Fonda (nummer to fra venstre) viste i 1980'erne vejen til et smukt ydre. Foto: Bulls. Du kan også se, hvordan Costume-redaktionen holder sig skøn med luksus- og budgetprodukter, se seks fashionistaers bedste køb og meget mere i det nye nummer af Costume.

Costume 106/februar udkommer torsdag 20. januar 2011.