Nyt nummer af Costume ser frem mod et nyt modeår

Det nye nummer af Costume er på gaden med to cool forsider og en stor guide til modeåret 2022.

260102628_464842158547754_1700365013225756968_n
© Rasmus Weng Karlsen

Funklende pailletter, nye cool designere, langtidsholdbare tendenser og samarbejdet, vi spår, vil overtage dit feed på Instagram. I det nye Costume, der er på gaden i dag, ser vi fremad og giver vores bud på alt det, der vil kendetegne modeåret 2022, og vi lover, at det ikke bliver kedeligt.

Du kan også møde sangerinden Amina Mohamed, der, udover at være en af vores to forsidemodeller, giver et stort interview om, hvordan en livskrise fik hende til at stille sig selv spørgsmålet om, hvad hun vil bruge resten af sit liv på. Svaret kan du læse i magasinet.

Vil du også gerne lære at slukke telefonen, lægge et krævende år bag dig og få balance i krop og sind? Skønhedsredaktør Marie Alkestrup og Artdirector Sanne Vinther Jensen har forsøgt netop det – og fortæller i magasinet ærligt om deres oplevelser.

Babak Vakili giver sine bedste kulturanbefalinger, og Sisse Sejr-Nørgaard deler ud af det, livet har lært hende.

Vi håber, at du vil læse med.

Få Costume leveret til døren for kun 39 kroner per magasin – læs mere her.

Mød sangerinden Amina i det nye nummer af Costume.

Amina-sangerinde

© Rasmus Weng Carlsen