70'erne
På forsiden af det nye nummer af Costume finder du den smukke, androgyne model Freja Beha, der ellers kan være ret så svær at få fat på. Hun laver kun det, som hun allerhelst vil lave, og den ene sæson går hun de største shows under modeugerne, og sæsonen efter er hun slet ikke til at spotte. Det gør hende om noget endnu mere interessant.
I magasinet har vi sat særligt fokus på foråret og sommerens allerstørste tendens: 70'erne. Vi ser på årtiets musik, inspiration, fri sex og kvindekamp, og så har vi mødt fire mega seje damer, som fortæller, hvordan det var at vokse op og leve i det frie årti. På modefronten guider vi selvfølgelig til at style 70'erne anno 2015 med gode råd fra to stylister.
Er du blevet nysgerrig? Smugkig i magasinet herunder, og køb det i din lokale kiosk frem til 6. maj 2015.