Velkommen til et forandret Costume
I morgen lander det nye Costume, og denne måned skal du glæde dig ekstra meget: Det er nemlig et nyt, forskønnet og større magasin, der venter på dig
AfNår det nye Costume kommer på gaden i morgen, torsdag 25. februar, er det et forbedret, mere inspirerende og elegant magasin, du får i hænderne. Vi har nemlig de sidste mange måneder arbejdet på nye elementer og design i magasinet samt flere personlige anbefalinger fra redaktionens mode- og skønhedseksperter.
Den nye Costume-æra skydes igang med to af Danmarks allerstørste modeller, nogensinde, på forsiden: Caroline Brasch og Helena Christensen.
Se med herunder, hvor du kan smugkigge på noget af alt det, du skal glæde dig til i det nye, forandrede Costume.

Thoras tanker ...
Hvis der er nogen, der har fingeren på pulsen, så er det Costumes moderedaktør, Thora Valdimarsdóttir, og som noget nyt i Costume, vil hun hver måned dele sine tanker om alt fra mode til bolig, velvære og sundhed.

10 kvinder, som vi tror, kommer til at vælte verden i 2016
Med musik, med film, med deres velgørenhed og med deres skønhed. Danske kvinder når langt ud over Danmarks grænser, og vi hylder de ti største, som vi tror på lige nu.
En af dem er Caroline Brasch Nielsen, der efter et år fri nu er vendt tilbage til catwalken og er klar til at indtage modebranchen igen.

Tag på en festlig tur ned ad mindernes boulevard med Cher
I år fylder Cher 70 år, og vi går helt tæt på divaens op- og nedture gennem sin karriere, der startede allerede i 1960'erne.
I det nye Costume kan du læse, hvordan Cher gennem tiden har formået at genopfinde sig selv gang på gang og hvorfor, man aldrig skal dømme hende ude.

3 kvinder, du skal følge på Instagram
Du følger med garanti allerede en håndfuld cool, inspirerende kvinder på Instagram, men hvem er de nye, du skal følge nu?
Costumes assisterende moderedaktør, Jeanette Madsen, har sat tre af de hotteste Instagram-stjerner lige nu i stævne om deres favoritlook fra den nye sæson.
Psst ... Følg @costumedk på Instagram, og følg med i vores hverdag på redaktionen

Mit skønne jeg
Som noget nyt i Costume kan du i hvert magasin komme med hjem til en inspirerende kvinde, der fortæller om sine favoritprodukter, største skønhedsbommert, sundhedsdiller og meget mere.
I månedens magasin er det 41-årige Camilla Wiberg, der er indehaver af butikken Pour Quoi på Østerbro i København.

Magiske matcha
Hver måned vil Costume-redaktionen teste en aktuel skønheds- eller sundhedstrend, og denne måned er det den nye kultte, matcha, hvis virkninger er blevet testet over fire uger.
Men hvordan er den så, den te? Læs, om det virkelig forvandler kroppen eller ej i det nye Costume.

Bestil Costume og få Tromborg med i købet
På Costume er vi vilde med Tromborg, og derfor har vi udvalgt dette skønne sæt til dig, som du kan få sammen med et abonnement på Costume med stor rabat.
Mineral foundation fra Tromborg er concealer, foundation og pudder i ét produkt. Den er 100 % naturlig og helt uden konserveringsstoffer. På grund af sit indhold af mineraler, virker foundationen også helende, og den er egnet til problemhud.
Produktet har en ekstremt lav risiko for at give allergi, den tilstopper ikke porerne, er ikke tilsat parfume eller kunstig farve, og så indeholder den fysisk solfilter faktor 15, hvilket er en ekstra bonus, når du vil passe på din hud.
Kabuki-børsten gør det nemt at fordele Mineral foundation, og den er fantastisk nem at arbejde med.
Sættet i sig selv koster 580 kroner, men du kan få den sammen med 5 numre af Costume for kun 298 kroner – du sparer 605,75 kroner!
