10 brudekjoler fra film og serier som vi elsker

Genoplev nogle af de mest mindeværdige brudekjoler fra film og serier, som vi gerne ser igen og igen.

gossipgirl
© HBO max

Serena van der Woodsen i Gossip Girl

I det sidste afsnit af Gossip Girl udveksler Serena og Dan deres løfter i en smuk og underspillet bryllupsceremoni. Serena van der Woodsen (Blake Lively) bar en smuk brudekjole i metallisk guld med et langt slæb designet af Georges Chakra Couture.

Sophie i Mamma Mia

Det er den amerikanske kostumedesigner, Ann Roth, der har designet den elegante og sommerlige brudekjole, som Sophie (Amanda Seyfried) har på i Mamma Mia. Kjolen ligner et romantisk eventyr, men de fine lyseblå detaljer.

Audrey Hepburn i Funny Face

Audrey Hepburn bar den smukkeste hvide kjole fra Givenchy i filmen Funny Face – og selvom kjolen i dag refereres til som brudekjole, så er der faktisk ikke noget bryllup med i filmen. Den ikoniske kjole er udstyret med et voluminøst skørt, tætsiddende overdel og høj halsudskæring. Det er utallige lag af tyl, der fremhæver kjolens facon, som giver associationer til en ballerinaskørt

Rachel Green i Friends

I den allerførste episode af Friends ser vi Rachel Green (Jennifer Aniston) komme løbende ind i Central Perk, efter hun har forladt hendes forlovede, Berry, ved alteret. Hun er iført denne voluminøse brudekjole samt et slør, der ikke er til at glemme.

Carrie Bradshaw i Sex and the City

Vi kan selvfølgelig ikke komme udenom at nævne brudekjolen Carrie Bradshaw (Sara Jessica Parker) har på i Sex and the City. Kjolen er designet af Vivienne Westwood, og det er ubetinget en af de mest ikoniske brudekjoler fra det store lærred – som Carrie bær under en af de mest ikoniske scener fra Sex and the City: Nemlig scenen hvor Big efterlader hende ved alteret.

Bella Swans i The Twilight Saga: Breaking Dawn part 1

Bella Swans (Kristen Stewart) brudekjole i The Twilight Saga: Breaking Dawn part 1 er designet af den venezuelansk-amerikanske designer, Carolina Herrera. Kjolen er både romantisk og elegant, og det er især detaljerne på ryggen, som gør denne kjole helt unik.

Anastasia Steeles i Fifty Shades Freed

Anastasia Steele (Dakota Johnson) bar denne brudekjole i Fifty Shades Freed. Kjolen har blonder, tyl og detaljer ned langs ryggen, som giver kjolen en blanding af et romantisk og sexet udtryk, der passer ret perfekt til filmens univers. Kjolen er designet af Monique Lhuillier.

Cinderellas i "Cinderella" (2015)

Brudekjolen Cinderella (Lily James) bar i filmen med samme navn, Cinderella, er muligvis den mest omtalte Disney-prinsesse-kjole af dem alle. Da det blev offentliggjort, at filmen ville blive genindspillet i live-action, var der derfor store forventninger til Cinderellas kjole. Kjolen er designet af designer, Sandy Powell, som hentede inspiration fra 1950'erne til at genskabe udseendet af kjolen fra den klassiske Disney-film – og lad os bare sige det sådan her: Kjolen levede i den grad op til forventningerne.

Mia Thermopolis i The Princess Diaries 2: Royal Engagement

I filmen The Princess Diaries 2: Royal Engagement er Mia Thermopolis (Anne Hathaway) iført denne smukke brudekjole, som har smukke blonder og lange ærmer. Denne kjole ligner til forveksling den brudekjole, som prinsesse Claire af Belgien bar til hendes bryllup i 2003 – et år før filmens udgivelse.

Juliet i "Romeo & Juliet"

Brudekjolen fra Romeo & Juliet som Juliet (Claire Danes) har på da hun gifter sig med Romeo til deres hemmelige bryllup er simpel og elegant. Kjolen sidder tæt til Juliets krop, og den er udstyret med små fine knapper, som er placeret ned langs brystet. Og det er selvfølgelig et helt bevidst valg, at kjolen er så simpel, som den er. Det var nemlig et ønske fra kostumedesignerens (Kym Barrett) side, at kostumerne til bryllupsceremonien ikke måtte stjæle fokus fra den dybe og romantiske stemning, der udspiller sig mellem Romeo og Juliet.