11 ikoniske items, du skal have i din garderobe
Trends kommer og går, men visse items har en unik plads i modebilledet og redder enhver tøjkrise. Har du dem alle?
De fleste kvinder har et par jeans, en hvid T-shirt og et par strømpebukser hængende i skabet – og sikkert også en stram nederdel, en dunjakke og et par ballerinasko. De beklædningsdele er nemlig blandt modens mest ikoniske og fortæller om udviklingen af samfund, subkulturer, kønsopfattelser og generationer. Museum of Modern Art i New York undersøger netop nu 111 af modens mest betydningsfulde dele på udstillingen Item: Is Fashion Modern.
Vi har håndplukket en række af vores favoritter.
Jeans
Jeans er på mange måder et paradoks i moden: På en og samme tid en universel uniform, der bruges af alle, og et udtryk for trends og individuelt brugt i årevis af unge, der ville gøre oprør mod samfund, normer og forældre. På en og samme tid det mest sexede og det mest androgyne. Hvad der startede som guldgraverbukser og fængselsuniform, er med Levi Strauss & Co.’s 501-jeans blevet moderne tiders mest ikoniske modeitem. 501 er de bedst sælgende jeans nogensinde. Det var også Levi’s, der i 1934 lancerede de første jeans til kvinder, der med tiden fik mere markeret talje og smallere ben. Ungdommen tog jeans til sig fra midten af 50’erne sammen med Marlon Brando, James Dean og Marilyn Monroe, der gjorde dem rebelske og sexede. Senere har det været hullerne i bukserne, deres tæthed til kroppen, deres lapper, deres pris, der har provokeret, og den dag i dag bruges jeans både som modestatement og til at blive ét med mængden. Levi’s 501 er aldrig forsvundet helt, men er løbende blevet opdateret i deres snit, og netop nu oplever de et stærkt comeback på modescenen, hvor blandt andet mærket re/done har været med til at give dem fornyet popularitet.
Oxford-skjorten
Den hvide krave på en skjorte reflekterer lyset til dit ansigt, hvilket har været med til at gøre den til en klædelig klassiker i garderoben. Den originale Oxford-skjorte er vævet i en lidt grov bomuld og er kendetegnet ved, at kravens to spidser er fæstnet med en lille knap, hvilket er inspireret af de engelske polorytteres skjorter, hvis kraver ligeledes var knappet ned til selve skjorten for ikke at flappe rundt under ridningen. I 20’erne var Hertugen af Windsor med til at gøre skjorten populær – den symboliserede et mere rent og komfortabelt look end tidligere, hvor krave og skjorte var adskilt.
Loafers
Sammen med en enkeltradet-blazer og chinos var den snøreløse lædersko loaferen i 40’erne og 50’erne en del af Ivy League-looket, der var populært blandt unge amerikanske mænd, som dekorerede dem med en penny i den lille slids på vristen – det gav dem tilnavnet ‘the penny-loafers’. Men selvom loafers i mange henseender minder om de indfødte amerikaneres mokkasiner, så har penny-loaferen faktisk sin oprindelse i Norge, hvor de blev brugt af bønderne. Da Michael Jackson i 1982 optrådte med Thriller i loafers og hvide sokker, fik skoen ikonstatus.
Dunjakken
I 30’erne blev grundlaget lagt til de dunjakker, vi kender i dag – dels af outdoor-sports-entreprenøren Eddie Bauer, der fangede dunets evne til at holde varmen uden at veje, og dels af designeren Charles James, der kombinerede dun og silke i skulpturelle kreationer, som Harper’s Bazaar ikke var sene til at fremhæve. Dunjakken, hvor praktisk den end er, har derfor altid haft forbindelse til moden, noget som det fransk-italienske high-end sportswear-mærke Moncler har forstået at udnytte – særligt med den lakkede overflade, de skabte i 80’erne. Den amerikanske designer Norma Kamali var den første til at gentænke dunsoveposen som frakke, efter at hun på en skitur hoppede på toilettet iført sin sovepose.
Betonstriberne
Fra søuniform til indbegrebet af French chic: Bretonblusen la marinière, matrosblusen, kom fra midt 1800-tallets franske flåde, men krøb snart op på land – først til overklassens børn og siden til selvsamme overklasses voksne, der i stigende grad begyndte at feriere ved vandet under La Belle Époque, der varede fra slutningen af 1800-tallet frem til begyndelsen af 1. Verdenskrig. Coco Chanel tog den til sig i slutningen af 20’erne, når hun skulle slappe af ved den franske riviera, og siden har designere, i særdeleshed Jean Paul Gaultier, leget med stribernes franskhed, der går på tværs af køn, status og generationer og idéen om matrosen som den forførende homoseksuelle.
Dr. Martens 1460
Få tænker deres Dr. Martens 1460-støvler som ortopædiske, men det er faktisk som sådan de kom til verden og med deres luftfyldte såler revolutionerede det tunge fodtøj, som man hidtil havde båret som arbejdsstøvler og i hæren. Dr. Martens var manden bag opfindelsen af sålen, og de første støvler kom på markedet 1. april 1960 – deraf navnet. Siden er de blevet subkulturernes foretrukne støvle, først hos 60’ernes skinheads og siden hos punkerne og rockscenen, der brugte støvlerne til at vinde lidt i højden og udstråle noget råt, utilnærmeligt og usårligt. Fra 70’erne begyndte kvinderne også at gå i dem – ofte sammen med lette, blomstrede kjoler.
Bøllehatten
Har man været på festival eller bare lidt optaget af tidlig hiphop som Sugarhill Gang og LL Cool J, er man nok stødt på en bøllehat mere end én gang. Men hatten, der også er en praktisk favorit hos lystfiskere og jægere på grund af den brede skygge og flade foldbarhed, har også haft sin gang hos sydafrikanske dansere, der dyrkede quick-step streetdansen Pantsula under det undertrykkende apartheidstyre i 50’erne og 60’erne. Efter apartheidstyrets fald blev hatten taget op som politisk symbol på sorte sydafrikaneres rødder.
Den hvide T-shirt
Fra underspillet herreundertøj til statement item. Den hvide T-shirt har spillet en markant rolle i modebilledet siden midten af 50’erne, hvor James Dean gav den rebelsk attitude. I 80’erne kombinerede Bruce Springsteen den med Levi’s og rød bandana og working class hero-mentalitet, Madonna gjorde den sexet i sin Virgin-periode, og i dag bliver den customized, broderet og printet i ét væk og kan fås til priser fra cirka 100 kroner til flere tusinde.
Buksedragten
Der er en helt bogstavelig grund til, at jumpsuits har deres navn, de refererer nemlig til 2. Verdenskrigs faldskærmudspringeres ud-i-et- uniformer. Men allerførst fungerede idéen med bukser og bluse i et som en friere form for dameundertøj i midten af 1900-tallet, en idé, der dog hurtigt blev adopteret af soldater som et ekstra varmende lag. I 70’erne blev jumpsuiten en del af den kvindelige festgarderobe, der gjorde det (endnu) mere tilladt for kvinder at bære bukser til fest uden på nogen måde at indikere androgynitet – smukt designet af blandt andet Yves Saint Laurent, der også har kreeret Le Smoking til kvinder. I modebilledet findes nu flere jumpsuits, der lægger sig op af det klassiske arbejdstøj, men adresserer en post-kønnet påklædning – gerne strammet ind i taljen med et bælte og båret med høje hæle.
Pencilskirtet
Frigørende eller begrænsende? Den stramme nederdel pencil skirtet afslører kroppens nedre form, men er samtidig begrænsende for vores bevægelser – men pæn er den, det kan både mænd og kvinder blive enige om. Den vandt indpas hos filmenes femmes fatales i 40’erne og var en del af hverdagsuniformen, da kvinderne kom på arbejdsmarkedet i 50’erne og 60’erne – tænk Mad Mens Joan Holloway – og af 80’ernes powersuit, hvor den stramme nederdel fik en renæssance efter hippietidens bløde look. I dag bruges den lige så tit med T-shirt og sneakers som med skjorte og høje hæle, men power kan den stadig udstråle, som da skuespillerinden Emma Watson holdt sin berømte tale om universiteternes politik i forhold til seksuelle overgreb iført en camelfarvet udgave fra det bæredygtige brand Zady.
Ballerinaskoen
Da den franske ballerina Marie-Anne de Cupis de Camargo i midten af 1700-tallet resolut hev hælen af sine dansesko og forkortede sine skørter for at kunne springe højere, lagde hun ikke bare grunden til mere ligestilling i balletmiljøet, men også til den flade ballerinasko, som vi kender i dag. I 1887 åbnede den italienske immigrant og skomager Salvatore Capezio en butik nær Metropolitan Opera House i New York, hvor han producerede de tåspidssko, der for alvor fik ballerinaerne op på tå. Det var også i hans butik, at modedesigneren Claire McCardell bestilte ballerinasko lavet i stof (læder var en mangelvare under krigen), der matchede hendes kollektion, hvilket fik skoen med i Vogue i 1944. I starten af 50’erne blev de nærmest synonym med Audrey Hepburns tækkelige stil, mens Brigitte Bardot gav dem sex-appeal, da hun bar et par i skrigende rød i filmen Og Gud skabte kvinden. I dag bruges de af alle fra modeller over førstedamer til dig og mig, praktiske, pæne og ret så ligetil.
Strømpebukserne
Da de første nylonstrømper kom på markedet i 1940, blev der solgt fire millioner par på et par timer. Det nyopfundne nylonmateriale var stærkere og dermed mere praktisk end den rayon og silke, de fleste strømpebukser var blevet strikket i siden midten af 1800-tallet. Dette passede ikke bare til moden med kortere skørter, hvor de trods alt gjorde looket lidt mere ærbart, men også til kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, hvor behovet for en mere slidstærk strømpe voksede. Indtil starten af 60’erne blev strømperne hæftet til en hofteholder, og de ud-i-et-strømpebukser, vi kender i dag, solgte i første omgang langsomt, men med modens ultrakorte miniskørter blev de næsten en nødvendighed og kom snart i et væld af farver – ret meget som vi ser tendensen lige nu.
