
4 denimmærker du skal kende
Vælg jeans med god samvittighed, næste gang du shopper denim. Her er de 4 brands, du skal holde øje med lige nu
AfDet er svært at finde en garderobe uden denim, og for mange af os er det en fast del af hverdagsuniformen. Men selvom vi elsker vores jeans, er de ikke særlig gode for miljøet, når de laves. Det kræver næsten 6.000 liter vand at vande bomuld til ét par jeans. Desuden er den blå farve ofte lavet af forurenende kemikalier, der ødelægger de lokales luft, vand og arbejdsforhold.
Psst ... Find det perfekte par jeans til din kropsform med Costumes guide her
Vi har derfor fundet fire denimmærker, der tager deres arbejde alvorligt, og laver smukke sager med kærlighed til både miljøet og de lokale. Jeans med bedre samvittighed.
Mud Jeans
Det hollandske jeansmærke har vundet flere priser og går ind for så lidt spild som muligt. Derfor kan du både købe og leje dine jeans. Mud Jeans sætter både fokus på at bruge økologisk bomuld, reducere vandforbruget og sørge for arbejdernes forhold.
Se mere og shop Mudjeans.eu.
Monkee Genes
'No blood, no sweat, no tears' er Monkee Genes' slogan. De bruger øko-fibre uden pesticider og ingen skadende kemikalier, hvilket er et hensyn til både de lokale beboere, dyr og til forbrugeren i sidste ende.
Køb dem Monkeegene.com.