4 stjerneskud, du skal holde øje med i 2022

Et nyt modeår er blevet skudt i gang. Her er fire af de internationale designere, vi tror, vil markere sig i 2022.

Magasin-2

RUIs DNA består af nye strikketeknikker og kropsnære silhouetter.

© RUI

1. RUI

Mærket Rui er stiftet af den kinesiske designer Rui Zouh, der er bosat i New York. Rui blev lanceret i 2019 med fokus på at finde skønhed i det ufærdige. Zhous design bærer præg af hendes strikketeknikker og kropsnære silhuetter, og flere af verdens mest anerkendte forhandlere har taget mærket til sig.

2. Nensi Dojaka

Den britisk-albanske designer Nensi Dojaka, hvis nylonkreationer du måske er faldet over, etablerede for alvor sit navn under London Fashion Week i august 2021, da hun viste sin første hele kollektion, og stjernerne dryssede ned over hende. De vil drysse endnu hurtigere i 2022.

3. Supriya Lele

Under London Fashion Week kunne vi ikke undgå at høre jubel-genklangen i forbindelse med den indisk-britiske designer Supriya Lele, der med en forkærlighed for 90’er-snit, læder og strik viste sit første show: en original kollektion med masser af personlighed. Mon ikke vi kommer til at se meget mere til det unge talent i fremtiden.

Magasin-1

Flore Flore skaber feminint basic wear til alle kropstyper.

© Flore Flore Amsterdam

4. Flore Flore Amsterdam

Back to basics! Selvom vi kender bomuldsundertøj og bodystockings, er der alligevel noget unikt over det hollandske Flore Flore. Bag mærket er designer Florian Van Zuilen, der til alle kropstyper kreerer feminint basic wear, der kan bæres igen og igen.